tro, håb og kærlighed
de tre teologiske dyder, er kendt fra den såkaldte kærlighedens højsang i Det Nye Testamente (1. Korintherbrev, kap. 13).
de tre teologiske dyder, er kendt fra den såkaldte kærlighedens højsang i Det Nye Testamente (1. Korintherbrev, kap. 13).
Dyder er anlæg i mennesket; de kan opøves og således føre til, at man lever etisk eller "dydigt". Platon opstillede fire hoveddyder eller kardinaldyder: visdom, retfærdighed, udholdenhed (mod) og selvbeherskelse. De blev senere suppleret med "de tre teologiske dyder": tro
tre "teologiske dyder" tro, håb og kærlighed. Sacré-Coeur Fra og med 1400-tallet udbredtes skildringen af Jesu hjerte (fr. Sacré-Coeur) som symbol på hans kærlighed og lidelse. Jesus ses da pegende på sit blottede hjerte, eller hjertet vises
Teologiske dyder, de tre teologale dyder, dvs. tro, håb og kærlighed. Betegnelsen skyldes, dels at de har deres ophav i Gud (græsk theos) og derfor må anses for "indgydt" af ham og ikke "erhvervet" som fx klogskab, dels at de
tre teologiske kardinaldyder. Håbet er ifølge Thomas Aquinas en kardinaldyd, fordi der af håbet udspringer andre dyder, og håbet er en teologisk dyd, fordi det har Gud som sit yderste objekt og formål. Håbet bestemmes således hos Thomas som den
tre led: Gud, dyd og udødelighed. Snarere end ved sit trosindhold er folkereligionen karakteriseret ved stærk tilknytning til folkekirkens ritualer i forbindelse med de store overgange i livet. I 1993 blev 84% af alle børn i Danmark døbt, 82% konfirmeret, 56% af ægteskaber var kirkelige og 93% fik en kirkelig
teologisk manifest i fjerde bog, hvor Rousseau om sine tre moralfilosofiske hovedbegreber og deres indbyrdes forhold siger, at Gud har givet os fornuften, for at vi kan kende det gode, samvittigheden, for at vi kan elske det, og friheden, for at vi kan vælge det. Samfundstænkeren Jean-Jacques Rousseaus teologi
tre bøger, handler om kristen moral og levevis. Det er dermed en vigtig kulturhistorisk kilde til datidens dagligliv. Kristus, der er Guds åbenbarede logos (ord eller fornuft), fremstilles som en pædagog, der opdrager mennesker til et liv i overensstemmelse med den guddommelige fornuft. Klemens' moralfilosofi er i høj grad influeret
dydige liv, udtrykker hans værker ingen forhåbning om varig fred mellem mennesker på jord. Som luthersk protestant beskrev Gryphius alene menneskets frelse i troen på Gud. Gryphius’ livsforløb Gryphius voksede op i Glogau i Schlesien, hvor konflikter mellem en overvejende protestantisk befolkning og et katolsk overherredømme ledte til særligt voldelige
tre første bøger udfolder naturlig teologi, mens den fjerde bog inddrager åbenbaringen. I direkte forlængelse af sin undervisning forfattede han en omfattende kommentar til Petrus Lombardus' sentensbøger samt flere afhandlinger, quaestiones disputatae, om centrale teologiske emner. Et principielt skel findes ifølge Thomas mellem filosofi og teologi: Filosofien hviler alene på