decapoder
Decapoder, tibenede krebsdyr.
Decapoder, tibenede krebsdyr.
decapoder). De øvrige brystlemmer (pereopoder) er typisk specialiseret som gribe-, gang-, svømme-, grave- eller pudseben. Bagkroppens lemmer (pleopoder) er næsten altid svømmeben, dog af og til gæller. I sin typiske form er lemmerne såkaldte spaltefødder med en toleddet stamme og
Decapoda). Der kendes knap 5.000 arter, heraf 23 i Danmark. Krabbers udseende Hos krabber er skjoldet oftest bredere end langt, stærkt affladet og fra 0,5-35 cm. Kæmperne blandt krabber er den tasmanske krabbe (Pseudocarcinus gigas), som har et
Decapoda), hvor flertallet bærer rundt på et tomt sneglehus, der skjuler deres bløde, sækformede bagkrop. Der kendes ca. 1.000 arter, som overvejende lever på lavt vand i havet. Udseende og levevis Forkroppen er forkalket (hård), bagkroppen er blød og sækformet
decapoder) og dafnier er de anbragt i en gællehule, der ventileres ved benbevægelser. Hos nogle landlevende krebsdyr kan gællerne bruges ved luftånding, så længe de er fugtige. Hos dolkhaler er baglemmerne omdannet til bladgæller; hos de fjernt beslægtede skorpioner og
(Naturen i Danmark)
Decapoda) (50) Klosaksdyr (Chelicerata) – bl.a. Havedderkopper (Pycnogonida) (12) Mosdyr (Bryozoa) (100) Pighuder (Echinodermata) – Søstjerner (Asteroidea) (10) Slangestjerner (Ophiuroidea) (15) Søpindsvin (Echinoidea) (10) Søpølser (Holothurioidea) (12) Kordater eller rygstrengsdyr (Chordata) – bl.a. Søpunge (Tunicata, Urochordata) (25) Trævlemunde (Acrania, Cephalocordata) (1) Hvirveldyr (Vertebrata
(Naturen i Danmark)
Decapoda) from the Eocene (Ypresian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark. – Bulletin of the Mizunami Fossil Museum, nr. 30: 63-96. Collinson, M.E. Og J. J. Hooker. 2003. Paleogene vegetation of Eurasia: framework for mammalian faunas. – Deinsea, nr. 10: 41-83. Crouch