decimalbrøk
En decimalbrøk er rækken af decimaler i et decimaltal, hvis sådanne forekommer; i modsat fald, dvs. hvis der er tale om et heltal, siges decimalbrøken at være nul, eller, mere præcist, ikke-eksisterende.
En decimalbrøk er rækken af decimaler i et decimaltal, hvis sådanne forekommer; i modsat fald, dvs. hvis der er tale om et heltal, siges decimalbrøken at være nul, eller, mere præcist, ikke-eksisterende.
decimalbrøk er en uendelig decimalbrøk, hvor følgen af cifre er periodisk fra et vist trin. Hvis \(d_1,d_2,...\) er cifrene efter kommaet, skal der altså findes et nummer \(n\) og et tal \(l\) (periodelængden), så \(d_{i+l
decimalbrøker og i regnemaskiner oftest med bimalbrøker, dvs. tilsvarende i 2-talsystemet. For at finde en approksimation bruges forskellige formler. I nogle tilfælde er et tal lig med en sum af uendelig mange tal. En sådan række giver mulighed for
decimalbrøker. Al-Khwarizmi skrev også en bog om algebra, hvori han først angiver løsningen til første- og andengradsligninger ved en algoritme, der ligner babyloniernes, og derefter beviser algoritmen med et geometrisk bevis i græsk stil. Denne tradition i algebraen blev
decimalbrøk eller decimaldel. Hvis decimaldelen har formen t1t2t3...tpt1t2t3...tp..., fx 291127291127291..., kaldes den periodisk; notationen herfor er at sætte en streg over cifrene i perioden, som i fx et nul efterstillet decimalkomma og førnævnte decimaldel,. t 1 t 2 t
decimalbrøk, som angiver forholdet imellem en cirkels diameter og dens omkreds) en opdagelse; π er ikke et menneskeskabt begreb, men en erkendelse af noget, som det ikke er menneskeligt muligt at ændre på. Primære og sekundære egenskaber Ved grundlæggelsen af
decimalbrøk, der normalt ses ved en sådan division. Nogle foretrækker dog, at man i stedet forhøjer til det næste hele tal, således at fx 2.378,567 forhøjes til 2.379, som så er den kvota (det fordelingstal), man skal bruge. Under
decimalbrøker), og grundlaget for moderne trigonometri udvikledes ved omformning af græske idéer. Efter 1200 videreudvikledes trigonometrien især i Sydindien, bl.a. med rækkeudviklinger, der senere genfindes i Europa vha. differentialregning. Ligeledes efter 1200 arbejdedes der i de islamisk-indiske områder med
decimalbrøk, der angiver kaliberet i inches, fx 30 svarende til kaliberet 7,62 mm. 2) Kaliber anvendes desuden om forholdet mellem løbets længde og boringen. Kaliber 40 angiver således en løbslængde på 40 gange boringen. 3) Kaliber betegner for et
decimalbrøker (de havde været brugt af nogle arabere), var det stadig tidskrævende at udføre de multiplikationer af store tal, som var nødvendige i astronomi. Dette problem blev afhjulpet ved J. Napiers og Joost Bürgis (1552-1632) uafhængige opdagelse af logaritmerne