deduktiv
Deduktiv, (af lat. deductivus), som bygger på deduktion; det modsatte af induktiv.
Deduktiv, (af lat. deductivus), som bygger på deduktion; det modsatte af induktiv.
Deduktivt system, i logikken et aksiomsystem, hvor både aksiomerne og de tilladte slutningsregler er formuleret eksplicit, oftest i et formelt sprog. Mange matematiske teorier kan formuleres som deduktive systemer, fx elementær aritmetik og gruppeteori. Til landvindingerne inden for moderne logik
deduktive metode er en metode til afprøvning af videnskabelige hypoteser, ifølge hvilken konsekvenser, der kan udledes af en formuleret teori eller af en almen hypotese, søges bekræftet ved iagttagelse, fx eksperimentelt. Hvis en sådan konsekvens af en teori eller en
deduktive metode til at forklare falsifikationsprincippet. Den hypotetisk-deduktive metode består i at udlede (deducere) hypoteser, der kan falsificeres gennem observationer. Kritisk rationalisme er en udvidet udgave af falsifikationskriteriet og den hypotetisk-deduktive metode. Kritiske rationalisme siger, at videnskab er
deduktive bevisers egenskaber. Bevisteori — navnet blev indført af David Hilbert i 1922 — er en hoveddisciplin i moderne logik. Hilberts bevisteori søgte at vise, at matematikken kunne formuleres i formelle systemer, at alle matematiske beviser kunne udtrykkes som endelige deduktive beviser
deduktive metode. Resultatet vil i begge tilfælde være en teori, et udsagn af en vis generalitet, som har empiriske konsekvenser, der går ud over de data, hvorpå teorien bygger. Det afgørende er ikke så meget den måde, teoridannelsen sker på
deduktive beviser og induktive beviser. Deduktive beviser er beviser, hvor konklusionen opnås ved logisk gyldige slutninger ud fra præmisserne. Disse beviser er altid gyldige, når præmisserne er sande. I induktive beviser slutter man fra enkelttilfælde til generelle sammenhænge. Den slags
deduktive logik vedrører studiet af formelt gyldige slutninger. Imidlertid synes det klart, at der ofte ræsonneres rationelt på måder, der ikke er deduktivt gyldige i streng forstand. Den epistemiske logik vedrører sådanne slutningsmåder og angiver de formelle rammer for sådanne
deduktivt-nomologiske metoder i humanvidenskaberne, blev understreget af W. Dilthey i slutningen af 1800-t. Ifølge Dilthey og mange senere humanistiske forskere kan åndslivet og menneskelige bevidsthedsfænomener ikke forklares, men må forstås "indefra". I humanvidenskaberne vil man ofte fokusere på
i forhold til præmisserne. Som eksempler på sådanne gode begrundelser, der ikke er logisk gyldige i streng (deduktiv) forstand, kan nævnes induktive slutninger, se induktion, og slutninger til den bedste forklaring, se abduktion. Læs mere i Den Store Danske logik