deformere
Deformere, (af lat. deformare misdanne, de- + forma udseende, skikkelse, form), forandre formen af; misdanne.
Deformere, (af lat. deformare misdanne, de- + forma udseende, skikkelse, form), forandre formen af; misdanne.
deformerede, er der dog parkorrelationer. De har formindsket styrke, fordi partikeltilstandene i deformerede kerner har en lavere udartningsgrad, dvs. at der er færre kvantetilstande med næsten samme energi. Men der kan stadig opstå et betydeligt energigab. Parkorrelationerne kan også spores
deformere plastisk, dets duktilitet, afhænger af typen af atomare bindinger samt af materialets struktur og temperatur. I almindelighed har metalliske materialer let ved at deformere plastisk, selvom visse metaller mister denne evne ved lave temperaturer. Keramiske materialer har derimod langt
deformeres til en form, der ligner en amerikansk fodbold. For en deformeret kerne kan man, i modsætning til en kugleformet, tale om en retning af kernen som helhed. Herved får kernen mulighed for en kollektiv rotationsbevægelse, der giver sig til
Deformerbar, (se deformere), som kan deformeres.
Deformering, (se deformere), det at deformere.
deformeres samtidig med, at der opstår indre spændinger, som modvirker deformationerne. Elastiske deformationer kan enten være små eller store, fx kan fjedre være konstrueret således, at der kan opnås store elastiske deformationer. Der skelnes mellem lineær og ulineær elasticitet. En
Elastoplastisk materiale, fast stof, som under påvirkning af kræfter først deformeres elastisk, dvs. at det genvinder sin oprindelige form, når kræfterne ophører. Ved stærkere kraftpåvirkning deformerer materialet plastisk, indtil brud indtræffer.
saltbevægelse og saltdeformation i undergrunden forårsaget af, at salt har en relativt lav massefylde og under højt tryk (skabt af de ovenliggende geologiske lag) deformeres plastisk. Under saltets bevægelse deformeres også de omkringliggende lag, og saltdiapirer (eller saltdomer) kan dannes.
Den almindeligste brugte form af Hookes lov udtrykker, at der er proportionalitet mellem deformation og den deformerende kraft. Matematisk udtrykkes det F=−kx, hvor x er forlængelsen, og F er den deformerende kraft; k er en konstant, der benævnes elasticitetskoefficienten.