dehumanisering
Dehumanisering, (se dehuman), umenneskeliggørelse; behandling, der medfører tab af menneskelighed; nedvurdering af menneskelige rettigheder.
Dehumanisering, (se dehuman), umenneskeliggørelse; behandling, der medfører tab af menneskelighed; nedvurdering af menneskelige rettigheder.
dehumanisering" af offeret, således at man ser bort fra, at personen kan have gode egenskaber, og udelukkende betragter vedkommende som ond, skræmmende og ødelæggende. Aggressionen vokser og retfærdiggør syndebukmekanismen. Til gengæld bevirker denne ophidselse, at gruppemedlemmerne ikke retter aggressiv adfærd
af forskellige etniciteter der inkluderer Inuitter, samt forskellige afskygninger af asiatiske samt indfødte nord- og sydamerikanske oprindelser. Denne kategorisering var en del den retfærdiggørelse af racisme samt dehumanisering af diagnoser, der fandt sted blandt europæiske videnskabsmænd i det 18. Århundrede.
dehumanisering af egen og andres kroppe. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt, ofte umuligt at få mennesker til at opgive en perversion til fordel for "normal" adfærd, idet perversionen, uanset de psykiske og sociale problemer, den i sig selv kan medføre, trods
(Dansk Biografisk Leksikon)
dehumanisering. Det er derfor lidt af et paradoks at Svenn Eske Kristensen har kunnet være en foregangsmand for den nye struktur i byggeriet uden at han selv har sluppet følingen med de mange og store projekter der forlod hans tegnestue
(Dansk litteraturs historie)
dehumanisering, som på dansk oversattes til Menneskets fordrivelse fra kunsten (1945). Den moderne tid syntes ikke gunstig for de kunstnere, der med deres værker optårnede vældige bygninger, hvori de kunne indlogere deres selvbiografi. Allerede i 1930 havde Robert Musil med
(Dansk litteraturs historie)
dehumanisering, rollespil, manglen på centrum, fortrængning af drifter, søvnløshed og erindringstab. Digtet munder ud i en negativ formulering af det utopiske potentiale, af håbet og oprørstrangen: „De midlertidige masker udleveres ved indgangen / mod aflevering af visse hjernedele / omfattende minder om
(Dansk litteraturs historie)
dehumanisering og fragmentering, men sat i nyt lys og perspektiv, for verden var naturligvis en anden og digternes oplevelse af den ligeså. Litteraturhistorien blev i omfattende grad med Strunges ord opfattet som et „supermarked, hvor vi henter det vi behøver
(Dansk litteraturs historie)
dehumanisering, som man ikke kan stille positive modbilleder op imod uden at lave forlorne glansbilleder. Med Bert Brechts begreb „verfremdungseffekt“ kan man tale om, at digtene skubber læseren ud af digtet og gør opmærksom på sproget som sprog og fiktionen
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dehumanisering ad politisk, kulturel, teknisk eller kunstnerisk vej.” 1964 udgav hun debatbogen Det uopdagede køn, hvori hun kritiserede det herskende “enkønssamfund”. Løsningen var for hende humanisme og ikke feminisme, og derved adskilte hun sig klart fra 1970’ernes kvindebevægelse. Den