deiktisk
Deiktisk, (af gr. deiktikos), inden for grammatik påpegende.
Deiktisk, (af gr. deiktikos), inden for grammatik påpegende.
deiktiske eller anaforiske brug. I deiktisk anvendelse henvises til kommunikationssituationen, bl.a. til den, der tales til, fx Peter kender dig jo, i anaforisk til noget forud omtalt, fx der kom en mand ind i stuen; han var helt bleg. Socialt
Deiktiske udtryk inddeles i tre typer efter, hvad de peger på i kommunikationssituationen: Persondeiksis bruges om kommunikationssituationens deltagere: 1. og 2. person, dvs. den, der taler, og den, der tales til. Persondeiksis er almindelig i de personlige pronominer og i
deiktisk efter afstand fra afsenderen, fx studentov, studentot, studenton 'studenten her, studenten (neutralt), studenten derhenne'; hertil kommer øvrige sproglige træk, der konstituerer balkansprogforbundet. Makedonsk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet. Læs mere i Den Store Danske makedonsk – oldtid
deiktiske udtryk (se deiksis), der forankrer udsagnet i talesituationen, såsom jeg, du, nu, her modsat udtryk som engang og i Asien, som angiver, at det, der omtales, ikke er forankret i talesituationen. Nutid anvendes også i en række fortidssammenhænge, hvor
Situativ, i sprogvidenskab deiktisk kategori, der ved adverbialer angiver sted eller situation, fx derhen i han gik derhen. Se også deiksis.
er i forhold til udsigelsen, at værdien af de deiktiske kategorier person, rum og tid fastlægges, idet fortolkningen af udtryk som jeg, derhenne og i går afhænger af, hvem der siger dem hvor og hvornår. Se også deiksis og pragmatik.