deklarativ – grammatisk begreb
Deklarativ bruges inden for grammatik til at beskrive en fremsættende helsætning, f.eks. 'skoven er grøn'.
Deklarativ bruges inden for grammatik til at beskrive en fremsættende helsætning, f.eks. 'skoven er grøn'.
Deklarativ betyder oplysende; forklarende.
deklarative sprog. Sådanne sprog befinder sig på et højere abstraktionsniveau end de imperative sprog. De skjuler computerens tekniske konstruktion og er derfor bedre egnede til at løse problemer som dem, der er nævnt ovenfor. Funktionalsprog. En deklarativ sprogform, som mange
deklarative ekspressive lyrik har rødder i Walt Whitman og Vladimir Najakovskij (1893-1930) og umiddelbart var inspireret af de sovjetiske vilde Jevgenij Jevtusjenko og Andrej Voznesenskij. Generationen var også påvirket af vestlig litteratur, fx García Lorca og Bertolt Brecht. "Tøvejrsperioden
deklarative forespørgsler, hvor brugeren angiver sine spørgsmål, men ikke hvordan algoritmen for besvarelsen skal være. Relationsdatamodellen, som er baseret på matematikkens mængdelære, er det mest veldefinerede eksempel. Datastrukturerne er relationer eller tabeller, som består af søjler og rækker. Et databasestyresystem
deklarative) sætninger er normalt subjekt-verbal-objekt (SVO), men SOV, hvis objektet er pronomen. I spørgende (interrogative) sætninger er rækkefølgen VSO. Ordstilling er dermed som i fransk. Udtale og skrift ligner skiftevis fransk og provençalsk/occitansk: Et eksempel er chantar
deklarativ, dvs. en beskrivelse af, hvad der skal beregnes som en relation mellem input og output. Et program må imidlertid direkte eller indirekte specificere, hvordan den ønskede relation mellem input og output opnås. Det er programmørens opgave at omforme den
sædvanlige faldende intonation i deklarative sætninger. Åbne spørgsmål kan dannes med følgende spørgeord: teanu dansk ŋele hvem fele hvor miŋa hvornår ive hvorfor ŋanae hvad tivi hvor mange akae hvordan Læs mere i Den Store Danske oceaniske sprog Salomonøerne amba