delmængde
Delmængde, se mængdealgebra.
Delmængde, se mængdealgebra.
delmængder, der kaldes de åbne mængder. Systemet skal opfylde tre krav: En vilkårlig foreningsmængde af åbne delmængder er selv åben. En vilkårlig fællesmængde af et endeligt antal åbne delmængder er selv åben. Hele mængden \(S\) og den tomme mængde \(Ø
delmængder af en given mængde med \(n\) elementer. Da hvert element enten er med i en given delmængde eller ej, er deres antal \(2^n\). På den anden side kan antallet beregnes ved at summere antallet af delmængder med \(0,1,...,n
delmængde af \(B\); det skrives \(A \subset B \). Den tomme mængde \(\emptyset\), der ingen elementer har, regnes for delmængde af enhver mængde. Mange matematiske udsagn kan bringes på formen \(A = B\) eller \(A \subseteq B \). At \(x+y = 1\) er
delmængde \(A\), om hvilken det gælder, at enhver åben, ikke tom delmængde i det topologiske rum indeholder mindst et punkt fra \(A\); \(A\) kaldes så en tæt delmængde. Mængden af reelle tal er separabel, da mængden af rationale tal er
delmængde af \(B\), der optræder som billeder, kaldes billedmængden eller værdimængden og betegnes \(f(A\). Hvis billedmængden er hele \(B\), kaldes \(f\) surjektiv. Hvis elementerne i \(A\) har forskellige billeder, kaldes \(f\) injektiv eller énentydig. En afbildning, som er både
delmængde af planen er altid et ikke-negativt reelt tal. Arealet af et rektangel er produktet af sidelængderne. Arealer er additive: Hvis to delmængder \(U\) og \(V\) af planen ikke har noget fælles indre punkt, så er areal \((U \cup
delmængde af præstation, idet præstation dels er et mere omfattende begreb end konkurrence og dels ikke nødvendigvis indbefatter social sammenligning gennem en vurderingsstandard. Præstation udgør på sin side en delmængde af det endnu bredere begreb kompetence. Konkurrence er et forløb
delmængde af mængden \(B\) \(\subset\) \(A \subset B\) mængden \(A\) er en ægte delmængde af mængden \(B\) \(\cup\) \(A \cup B\) foreningsmængden (Unionsmængden) af \(A\) og \(B\) \(\cap\) \(A \cap B\) fællesmængden af \(A\) og \(B\) \(\setminus\) \(A \setminus B
delmængder af M. Den naive mængdelæres uhæmmede mulighed for at danne mængder med en egenskab E reduceres til, at det er tilladt for hver mængde M og hver egenskab E at danne delmængden af M bestående af samtlige elementer i