demokratisme
Demokratisme, (se demokrati), demokratisk tænkemåde; stræben efter at gennemføre demokratiet.
Demokratisme, (se demokrati), demokratisk tænkemåde; stræben efter at gennemføre demokratiet.
demokratisme", et begreb introduceret i hans bog af samme navn fra 1968, og humanistisk kulturradikalisme. Han gjorde sig til talsmand for nationale og familiepolitiske synspunkter, særdeles kritisk vendt imod den officielle danske socialpolitik, EF- og senere EU-politik samt indvandrer
(Dansk Biografisk Leksikon)
demokratisme, ligesom han 1848 frygtede at rejsningen skulle udarte til demagogi. I arv fra faderen havde han fået en udpræget helstatsanskuelse, men han hævdede tillige hertugdømmernes enhed, og da han 1834 var valgt til medlem af Holstens stænderforsamling nedlagde han
(Dansk Biografisk Leksikon)
demokratisme. Kunstnerisk mundede den ud i en antikunstnerisk holdning til fordel for "menigmand" hvis småborgerlige idyl B. lovpriste i et almenmenneskeligt og kosmisk perspektiv. Fra 1927 til 1942 var B. fremtrædende kulturskribent ved Social-Demokraten og viede i disse år
(Dansk Biografisk Leksikon)
demokratisme og teologisk liberalisme. Just da blev det kbh.ske stiftsprovsti ledigt ved Jakob Paullis død. U. søgte det i håb om nu også at kunne realisere sine kirkelige idealer i "den indre by"; regeringen ville ikke acceptere ham, men da
(Dansk Biografisk Leksikon)
Demokratisme, 1968 11–37. Sv. Møller Kristensen: Litteratursociologiske essays, 1970 81–101. Carl Erik Bay: Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973 47–55 139–45 202–13. Mihail Larsen: Kritik af den kulturradikale pædagogik, 1974 121–27. Sophus
(Dansk Biografisk Leksikon)
Demokratisme, 1968, Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene, 1969, Den hellige hensigt, 1969, Præstens prædiken – og andre foredrag, 1971, Den danske dagligdag, 1973, Fædreland og folkestyre, 1974, Selvbesindelse, 1976, Forsvar for familien, 1977, Den politiske syge, 1979, og
(Danmarkshistorien)
demokratismen” og naturdyrkelsen hos disse folk gå ud over „kulturen”, de gamle værdier og idealer, som måtte bevares for at nå frem til „ny og større skønheder end dem, den naturalistiske og demokratiske kunst har forherliget”, lød det allerede i