den arianske strid
var en splittelse i 300-tallets kristne kirke om den rette forståelse af Kristi forhold til Faderen. Præsten Arius havde vendt sig imod den tanke, at Kristus skulle være evig ligesom Gud Fader, fordi det stred mod Guds enhed og
var en splittelse i 300-tallets kristne kirke om den rette forståelse af Kristi forhold til Faderen. Præsten Arius havde vendt sig imod den tanke, at Kristus skulle være evig ligesom Gud Fader, fordi det stred mod Guds enhed og
arianske strid og virkede sammen med Athanasius for fordømmelsen af Arius' lære på kirkemødet i Nikæa i 325. Den arianske strid brød efter sigende ud, da Alexander i en prædiken omtalte enheden af Guds tre personer. Arius anklagede Alexander for
strid om forholdet mellem Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd; se fx den arianske strid. Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse slog i 381 fast, at de tre såkaldte personer i Treenigheden er af samme guddommelige væsen, men at Faderens stilling
arianske strid) og Apollinaris' afvisning af Kristi menneskelighed. Striden afgjordes på Efesos-koncilet i 431, hvor Nestorios blev lyst i band. Nestorianismen var udbredt i Iran og nåede i 600-tallet videre østpå, herunder til Indien og Malabarkysten, hvor nestorianske
som Gud Faderen. Som argument herfor fremhævede arianerne en radikal monoteisme, der udelukkede opfattelsen af Gud som treenig. Arianismen kendes primært fra dens kritikere, herunder især Athanasius. Læs mere i Den Store Danske den arianske strid den athanasianske trosbekendelse Treenigheden
er skabt og foranderlig. Han gav derved anledning til den arianske strid. Læren blev fordømt og Arius selv udstødt af kirken på det første økumeniske koncil i Nikæa i 325. Læs mere i Den Store Danske den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
arianske strid), og med sin betoning af Helligåndens guddommelighed nyformulerede han den nikænske lære. Basilios' forfatterskab rummer dogmatiske og asketiske skrifter, flere end 300 breve og talrige taler; særlig berømt blev Hexaëmeron (græsk 'Seksdagesværket', ni taler over skabelsen). Basilios' helgendag
arianske strid som i de efterfølgende kristologiske stridigheder. Uoverensstemmelserne mellem den antiochenske skole og den alexandrinske skole var i høj grad filosofisk bestemt, men dog samtidig udtryk for en magtkamp mellem patriarksæderne i Antiochia og Alexandria, der igen var forviklet
arianske strid) og afspejler en af Augustin præget forståelse af den guddommelige treenighed og den kalchedonensiske opfattelse af Kristus som sand Gud og sandt menneske. Den athanasianske trosbekendelse hører til bekendelsesskrifterne i den danske folkekirke, der dog ikke bruger den
arianske strid om forholdet mellem Gud Fader og Gud Søn. Trosbekendelsen blev vedtaget da Kejser Konstantin den 1. indkaldte til et fælleskirkeligt koncil i Nikæa i Lilleasien med det formål at opnå enighed om kristendommens centrale trosartikler. Den nikænske teologi