den gode hyrde
Den gode hyrde, skildring af Jesus som hyrde, siddende blandt fårene eller bærende et får over skuldrene, se Kristusbilleder.
Den gode hyrde, skildring af Jesus som hyrde, siddende blandt fårene eller bærende et får over skuldrene, se Kristusbilleder.
gode hyrde, en hellig kvinde med en palmegren, Jesus der peger mod et delvist udvisket skriftbånd, en stående Jesus der peger nedad, og endelig Jesus der igen står som den gode hyrde med en stav i højre hånd. Malerierne er
gode hyrde og er kopieret af Troels Trier (1879-1962) efter et maleri af Niels Skovgaard (1858-1938). Gravminder Indsat i korets nordvæg er en gravsten fra 1637. Den har et T-formet kors med en (kobber)slange. Næsten helt
gode hyrde, hvilket afspejles i det forgyldte citat i felter nedenunder, som er hentet fra salmen ”Frelseren er mig en hyrde god”. Kirkegård Kirken er omgivet af en forholdsvis stor kirkegård, der også til dels er udlagt som grønt areal
hyrden" og folket fårehjorden. Jesus er "den gode hyrde", og den kristne menighed hjorden. Jesus opfattes også som "Guds lam" (Agnus Dei), det endegyldige "påskelam", der ofres eller ofrer sig for menneskenes skyld. Læs mere i Den Store Danske får
gode hyrde for sin hjord. Abbeden er desuden klostrets leder; små klostre ledes dog ofte af en prior. I munkeløftet lover munkene abbeden pietas, reverentia, oboedientia og caritas, dvs. loyalitet, ærbødighed, lydighed og kærlighed. Til en abbeds særlige værdighedstegn hører
gode hyrde, profetinden Anna, som kirken er opkaldt efter, og sidst en engel med en palmegren. Døbefonten fra 1914 er tegnet af P.V. Jensen-Klint. Den er udført i bornholmsk granit, og under kummens rand står der "Lad de små
af Joakim Skovgaard, er fra 1915. Skovgaards værk er et maleri af Den Gode Hyrde i en indramning i forgyldt skønvirke af August Johnsen. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur Eksterne links Danmarks Kirker Bejsnap Kirke på sogn.dk
gode hyrde, bønnen i Getsemane have og en række scener fra Det Nye Testamente og stammer også fra 1920’erne. Inventar og gravminder Kirkens inventar er ganske rigt og stammer fra mange forskellige tidsperioder helt fra sengotikken over renæssancen til
gode hyrdes stav til at hente det lam op, som faldt og kom på vildspor. Men staven virkede dog for enkel, så den fik røde striber på. De tre smalle striber er Jesu sår, ved hvilke mennesket har fået lægedom