stillingssans
Stillingssans, den proprioceptive sans, se følesans, proprioceptive baner og sanser.
Stillingssans, den proprioceptive sans, se følesans, proprioceptive baner og sanser.
Proprioceptive baner, (1. ord af lat. proprius 'egen, særegen' og afledn. af (per)ception, af lat. capere 'gribe, tage'), ledningsbaner i nervesystemet, hvori impulser føres fra muskler (muskeltene) og sener (senespindler) til hjernen. Impulserne informerer om musklernes længde og kontraktion og om leddenes stilling, og takket være den proprioceptive sans
proprioceptiv sans) til den såkaldt stereognostiske sans, hvilket er baggrunden for evnen til at genkende objekter ved at beføle dem, stereognose. Beslægtet hermed er evnen til at opfatte fx et tal, som skrives med en finger på huden. Præcisionen i
Bagstrengsbaner, det tykke bundt af sensoriske nervetråde, som er beliggende imellem baghornene bagtil i rygmarven. De er bl.a. af betydning for den proprioceptive sans, stillingssansen, der holder organismen orienteret om fx lemmernes stilling og kroppens balance. Se nervesystem.
Signaler fra muskeltene kan udløse simple reflekser, fx knærefleksen. Signaler fra kroppens mange muskeltene kan i bevidstheden sammenfattes til stillingssansen, den proprioceptive sans, der er af fundamental betydning for koordinering af musklernes arbejde ved komplicerede bevægelser. Se muskel og reflekser.
proprioceptive sans). Hvor sener passerer forbi led med stor bevægelighed, fx hånd- og fodled, er de nedbundet vha. fibrøse bånd, retinakler, og omgivet af tynde, rørformede hinder, kaldet seneskeder, hvori senerne glider friktionsløst mod omgivelserne. Ved uvante, gentagne bevægelser kan
proprioceptive sans; partikler blot μm-store føles tydeligt mellem tænderne. Tandkødet, gingiva, omgiver tandkronen som en manchet, adskilt fra tanden af tandkødslommen, gingivalpochen. Mundhuleepithelet strækker sig ned i lommen og er på den unge tand tilhæftet emaljeranden. Med årene, og
sans knyttet til receptorer i hud og knoglehinder, se også følesans. Hurtigt adapterende Pacinilegemer og langsommere adapterende Meissner-legemer aktiveres af mekanisk vibration overført fra genstande eller underlag ved direkte kontakt. Vibrationsfølsomheden dækker et frekvensområde på 5-400 svingninger pr. sekund (Hz); tærskelværdien for svingningsudslag er 1 μm, og følsomheden