den sidste olie
Den sidste olie, katolsk sakramente, se syges salvelse.
Den sidste olie, katolsk sakramente, se syges salvelse.
olie (hellige olier), hvorved kirken nedbeder syndsforladelse, trøst, mod og helbredelse. Før 1963 blev dette sakramente kaldt den sidste salvelse (latin extrema unctio) pga. pladsen i rækken af sakramentale salvelser (ved dåb, firmelse og præstevielse). I folkemunde hed det dog
olien til salvning krisam eller chrisma og bruges ved tre af de katolske sakramenter. De syges salvelse er det sakramente, som syge og døende modtager (se den sidste olie). Messias er den hebraiske betegnelse for 'en salvet' (gr. Christos), i
sidste nadver (eller den sidste olie) og i det hele beskikke sit hus. I dag er det højeste ønske, at det forfærdelige, når det kommer, må komme så hurtigt, at man næsten ikke opdager det, fx i form af et
sidste olie, faste og andet, som man betragtede som adiafora, der kunne antages for fredens skyld. Loven blev heftigt angrebet af Matthias Flacius, som hævdede, at intet kunne anses for adiafora i opgøret med katolicismen. Striden ebbede ud, da loven
Euchelaion er i den ortodokse kirke betegnelsen for det sakramente, der svarer til sygesalvningen (den sidste olie) i den romerskkatolske kirke.
Extrema unctio er et latinsk udtryk for den sidste olie.
gennem reformer søgte en tilnærmelse mellem protestanter og katolikker, eller til at trænge tyrkerne tilbage. I sit inderste forblev han formentlig protestant hele sit liv, og på dødslejet nægtede han at modtage den sidste olie, et af de katolske sakramenter.
Sakramente, oprindelig alt, hvad der var hemmelighedsfuldt i den kristne lære og kultur; en af Kristus selv indstiftet hellig handling (i katolicismen: dåb, nadver, konfirmation, bod, sidste olie, præstevielse, ægteskab; i protestantismen: dåb og nadver). Se også sakramenter.
i den romerskkatolske kirke (formelt siden Firenzekoncilet 1439), nemlig: dåb, nadver (eukaristi), konfirmation (firmelse), skriftemål (bod), syges salvelse (før 1963 benævnt den sidste olie), ordination og ægteskab. Efter protestantisk opfattelse findes som nævnt kun to sakramenter, nemlig dåben og nadveren.