den ydre verdens eksistens
Den ydre verdens eksistens, filosofisk problem, se omverdensproblemet.
Den ydre verdens eksistens, filosofisk problem, se omverdensproblemet.
ydre, bevidsthedsuafhængig verdens eksistens er uholdbar. At noget eksisterer, betyder, at det enten opleves af en bevidsthed, eller at det er en bevidsthed. Baggrunden for dette princip er Descartes' lære om, at mennesker aldrig direkte oplever fysiske genstande, men kun
ydre eksistens og indre følelsesliv. Sylvie har optaget mange forfattere, bl.a. Marcel Proust i Contre Sainte-Beuve. Aurélia ou le Rêve et la Vie, Nervals sidste, ufuldendte værk, som hans nervelæge anbefalede ham at skrive, optager selvbiografiske elementer i en fiktion, der præges af en overnaturlig verden
eksistens til eksistens. Det genfødes som menneske eller dyr, eller det genfødes i gudernes verden. Den næste eksistensform er betinget af individets handlinger i de foregående eksistenser. Disse tanker spirede frem i de ældste upanishadetekster og videreudvikledes i de følgende århundreder. De nye tanker trivedes side om side med den
Lykke, fyldig eller rig tilstand, en tilværelse, der lykkes og er præget af tilfredshed og glæde. Et lykkeligt liv er et godt liv, ofte anset for det højeste gode. Brugen af ordet i mange forskellige betydninger har medført et behov
ydre forstand synlig repræsentation, illustration eller gengivelse af noget. Men billede betyder samtidig, at noget er gjort synligt, har samlet sig i en form for anskuelighed og dermed først får eksistens på det bestemte billedes betingelser. Billedet kan med andre ord have sin virkelighedskarakter både i kraft af det, det
ydre verden (politik) og den indre (menneskets affektnatur), var præget af skepsis og derfor formuleret som et radikalt alternativ til den eksisterende orden som i Don Carlos. Under arbejdet med Don Carlos fordybede Schiller sig i historiske studier. Efter at have udgivet Geschichte des Abfalls der vereinigten Niederlande von der
verden vha. begreber og årsagsforklaringer adskilte den filosofiske tilværelsestolkning sig fra den digteriske og den religiøse, selvom udviklingen forløb gradvis. Græsk filosofis tidligste fase, den førsokratiske filosofi, beskæftiger sig hovedsagelig med den ydre verden og søger en konstans, "det værende", bag verdens tilsyneladende forandringer. Først forsøgte man at identificere konstansen
Sjæl, almindeligvis opfattet som hjemstedet for menneskets indre liv, dvs. indbegrebet af dets tanker, følelser, forestillinger, erindringer mv. Begrebet dækker sådan set det samme som bevidsthed, men implicerer tillige, at bevidsthedsfænomenerne udgør en enhed. Både i antik filosofi og i
ydre kraftmomenter. Invarians over for fx en tidsforskydning svarer til bevarelse af systemets energi. Naturkonstanter En matematisk teori indeholder ikke naturgivne elementer, medmindre man vil betegne fx de hele tal som naturgivne. Men selv for abstrakte fysiske teorier gælder det, at deres kvantitative forudsigelser til syvende og sidst beror på