deponent – udsagnsord
Et deponent udsagnsord er inden for grammatik et udsagnsord, som har passiv form, men aktiv betydning, f.eks. færdes, skændes og mødes på dansk.
Et deponent udsagnsord er inden for grammatik et udsagnsord, som har passiv form, men aktiv betydning, f.eks. færdes, skændes og mødes på dansk.
Deponent er inden for jura enten en, som giver noget i forvaring, eller en, som afgiver en forklaring.
Deponent verbum, verbum, der i de fleste bøjningsmønstre kun har passiv form, men i sin betydning er aktiv. Fænomenet er første gang beskrevet af romerske grammatikere og gælder formentlig oprindeligt refleksive verber, der har aflagt deres aktive bøjningsform. Deponente verber
deponenten. Formålet kan være udtømt med selve opbevaringen, fx ved møbelopbevaring, men kan også være deponentens opfyldelse af en forpligtelse, som det fx sker, når en køber af en fast ejendom deponerer købesummen hos sin advokat, indtil anmærkningsfrit skøde er
Deponens, (lat. aflæggende), deponent verbum; verbum, som kun bruges i passiv form, men med aktiv betydning, fx da. færdes.
Depositor er et latinsk ord for en, der deponerer noget eller deponent.
deponent brug, fx latin sequitur 'han følger' og oldirsk labrithir 'han taler'; disse to endelser har siden vist sig også at forekomme i hhv. messapisk og anatolsk, frygisk og tokharisk. Pedersen var tillige optaget af forholdet mellem indoeuropæisk og andre
deponent brug optræder r, fx oldirsk berir 'det bruges', labrithir 'han taler', et træk, der kendes med nogenlunde tilsvarende funktion i italisk, anatolisk, tokharisk og frygisk. Verbet går i keltisk normalt forud for subjekt og objekt. Ordforråd Det basale keltiske