det apostolske symbol
Det apostolske symbol, (se apostolsk), den kristelige trosbekendelse.
Det apostolske symbol, (se apostolsk), den kristelige trosbekendelse.
symboler, de tre oldkirkelige symboler (den apostolske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse). Betegnelsen er anvendt første gang i Konkordiebogens latinske version fra 1584, men økumenisk er imidlertid vildledende, idet ingen af dem er anerkendt af kirken
Oldkirkelige symboler, se den apostolske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse.
apostolske trosbekendelse, (lat. symbolum apostolicum eller blot apostolicum), latinsk trosbekendelse, der regnes som et af de økumeniske symboler (se trosbekendelser). Den rummer en sammenfatning af læregrundlaget fra apostlene og oldkirken, og i den forstand kan man sige, at den indholdsmæssigt
symbol. Sådanne bekendelser eller symboler kan have gudstjenstlig funktion, særlig ved dåben. Videnskabeligt behandles symbolerne under den teologiske disciplin symbolik, dvs. læren om og fortolkningen af bekendelser og bekendelsesskrifter. Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter er de fælleskirkelige: den apostolske trosbekendelse, den
symboler, inden for kristendommen kirkeligt autoriserede, forpligtende sammenfatninger af et kirkesamfunds tro. I oldkirkens første århundreder var den kristne læres vigtigste punkter sammenfattet i en trosregel. Den afløstes fra 300-t. af normative sammendrag af den kristne tro, dvs. egentlige trosbekendelser. De har forskellige funktioner: Som grundlag for undervisning, katekese
apostolsk oprindelse og autoritet. Johannes er omtalt i Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og indirekte (som "Zebedæussønnerne") i Johannesevangeliet; desuden i Apostlenes Gerninger og hos Paulus. Om den Johannes, der er forfatter til Johannes' Åbenbaring og var hjemmehørende i Efesos, er identisk med Zebedæussønnen, vides ikke med sikkerhed. I billedkunsten skildres Johannes