det etiske stadium
er den anden af de tre eksistenssfærer (den første er den æstetiske, den tredje den religiøse) i det, der er kaldt Søren Kierkegaards stadielære. Læs mere i Den Store Danske Søren Kierkegaard
er den anden af de tre eksistenssfærer (den første er den æstetiske, den tredje den religiøse) i det, der er kaldt Søren Kierkegaards stadielære. Læs mere i Den Store Danske Søren Kierkegaard
stadium, det etiske stadium og det religiøse stadium. Teorien er udviklet af Søren Kierkegaard, der dog ikke selv har benyttet betegnelsen. Ifølge stadielæren går umiddelbarheden forud for det æstetiske stadium. Der findes forskellige former for æstetiske standpunkter, men oftest gøres
etiske stadium hos Kierkegaard er en pligtetik, mens hans efterfølgere i moderne eksistentialisme i stedet har foretrukket at tale om ansvar. Den britiske moralfilosof W.D. Ross prægede udtrykket prima facie-pligt, dvs. en pligt, der skal opfyldes, medmindre den strider
etiske og det religiøse stadium, kan psykologisk set betragtes som en slags udviklingstypologi. Den tyske psykolog Eduard Spranger opregnede seks lignende typer i form af den dominerende værdiorientering hos et menneske, nemlig den teoretiske, den økonomiske, den æstetiske, den religiøse
stadium med belønning og straf, det "konventionelle" med autoritative normer og det "postkonventionelle" med selvvalgte etiske værdier som principperne for individets moralske vurderinger og holdninger. Hvert stadium er inddelt i to trin, så der i alt bliver en skala på
er den første af de tre eksistenssfærer (den anden er den etiske, den tredje den religiøse) i det, der er kaldt Søren Kierkegaards stadielære. Læs mere i Den Store Danske Søren Kierkegaard
er den tredje af de tre eksistenssfærer (den første er den æstetiske, den anden den etiske) i det, der er kaldt Søren Kierkegaards stadielære. Læs mere i Den Store Danske Søren Kierkegaard
etiske og det religiøse menneske. Vejen til Lagoa Santa (1981) handler om etikeren, den danske 1800-tallets-naturforsker P.W. Lund, der vendte den europæiske civilisation ryggen og bosatte sig i Brasilien. Hovedpersonen i Det er svært at dø i Dieppe (1985) er æsteten og kritikeren P.L. Møller, der levede et
stadium, i hvis første fase de mente, at man befandt sig; udviklingen forløb nu kun i én retning, nemlig fremad, hvilket samtidig var udtryk for en stadig fornuftsgørelse. Hermed var grundlaget lagt sidst i 1700-tallet for en videreførelse af udviklings- og fremskridtsideen på det økonomiske område. Økonomi var oprindelig
etisk orienteret socialistisk teori om, at kapitalismens værste sider kunne modvirkes igennem et reformarbejde. Værket fik en helt central placering i den såkaldte revisionismedebat omkring 1900, der førte til en deling af den internationale arbejderbevægelse i reformister og revolutionære, og som engagerede intellektuelle opinionsdannere som den liberale Benedetto Croce i