det kollektive ubevidste
Det kollektive ubevidste, den del af det psykiske ubevidste, der ifølge C.G. Jung er fælles for alle mennesker, fx arketyperne, der er grundlæggende forestillinger af mytologisk art. Se analytisk psykologi.
Det kollektive ubevidste, den del af det psykiske ubevidste, der ifølge C.G. Jung er fælles for alle mennesker, fx arketyperne, der er grundlæggende forestillinger af mytologisk art. Se analytisk psykologi.
ubevidste som en universel intelligens og kreativ resurse. Det kollektive ubevidste. Jung mente, at det ubevidste var delt i to væsensforskellige lag: det personlige og det kollektive ubevidste. Det personlige ubevidste var den del af personligheden, som indeholdt komplekser og
ubevidstes aktuelle tilstand hos den drømmende. Gennem terapeutens og patientens fælles bearbejdning af drømmematerialet vil patienten fatte betydningen af dets symbolik og dermed støde frem til et niveau, hvor det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste er forbundet, og hvorfra
ubevidste og det kollektivt ubevidste. Det første rummer fortrængt stof, struktureret af følelsesladede komplekser, mens det andet er et medfødt, fællesmenneskeligt område af psyken, struktureret af arketyper. Begreber som persona (den sociale maske), skyggen (fortrængte sider af jeget), animus, anima
ubevidste ligger snarere som et værdifuldt potentiale af urealiserede muligheder og som en veritabel intelligensreserve. Dets vigtigste bestanddele fandt Jung i arketyperne, og hermed supplerede han det personlige ubevidste med en fællesmenneskelig stamme i form af det kollektive ubevidste. Gennem
kollektive ubevidste, arketyper, skyggen, anima, animus, selvet og individuation. Med sinologen Richard Wilhelm (1873-1930) udgav Jung Das Geheimnis der goldenen Blüte (1929), en fortolkning af en kinesisk alkymistisk tekst. Det var det første udslag af Jungs mangeårige fordybelse i
kollektive ubevidste, der tiltrak psykisk energi og påvirkede personlighedens adfærd og holdninger på tilsvarende måde som komplekserne i det personligt ubevidste. Men da termen arketype var blevet taget i brug, stod det klart for Jung, at der måtte skelnes mellem
kollektive ubevidste indgår i romanen side om side med Friedrich Nietzsches aristokratisme og romantikkens myter og magi. Kritikken af samtidens åndløse civilisation er til stede i hele forfatterskabet. Skarpest formuleres den i romanen Der Steppenwolf (1927, da. Steppeulven, 1946, nyoversat
kollektivt ubevidste. De sociologiske og antropologiske tilgange var i 1800-tallet optaget af samfundets og kulturens udviklingsstadier. Religionens oprindelse fandtes i naturfolkenes mytologiske sindelag og skikke, i sjæletanken eller animisme (E.B. Tylor), i krafttro eller præanimisme (R.R. Marett), i magisk
kollektive ubevidste, menneskeheden eller kosmos, og de kan være af stærk religiøs karakter. De grænseoverskridende oplevelser kan forekomme spontant eller være fremkaldt af bl.a. bevidsthedsudvidende stoffer, hypnose, meditation eller hyperventilation. Et hovednavn i den transpersonelle psykologi er Stanislav Grof, der