devaluere
Devaluere, (af fr. dévaluer, af dé-; se de- + value (oldfr.) værdi, af valoir være værd, af lat. valere være stærk, have gyldighed), nedsætte værdien af en møntenhed.
Devaluere, (af fr. dévaluer, af dé-; se de- + value (oldfr.) værdi, af valoir være værd, af lat. valere være stærk, have gyldighed), nedsætte værdien af en møntenhed.
devalueres over for den tjekkiske. Reformprocessen havde ikke givet anledning til hyperinflation som i mange andre østeuropæiske lande, og den slovakiske nationalbank lagde i sin udformning af pengepolitikken stærk vægt på at sikre en lav og stabil inflation. En fast
devaluere endnu en gang; allerede i 2000 var der igen vækst, og i 2001 begyndte ledigheden at falde, men i 2002 blev landet kraftigt berørt af Argentinas krise. Brasiliens økonomi kom igennem krisen, og fra 2004 var vækstraterne igen pæne
devalueret flere gange i 1990'erne, og kursen blev fritstillet i 1999, hvorefter den faldt drastisk. Regeringen Cardoso (1995-2002) fortsatte den af Den Internationale Valutafond (IMF) anbefalede stramme finanspolitik, hvilket kan have medvirket til Lula da Silvas valgsejr i
Demonetisere, (af fr. démonétiser devaluere, inddrage (mønter, sedler)), ophøre med at bruge som mønt.
devalueret fremstiller hun sporten selv i skuespillet Ein Sportstück (1998), som gav hende Büchner-prisen, og som sprænger den traditionelle dramatiske form med sin lange række af situationsløse monologer, hvor personerne mere er "talemaskiner" end repræsentanter for levende mennesker. Det
devaluerede dem, eller også hentyder tilnavnet til et klippet fåreskind. Ludvig Holberg tolkede det i retningen af, at kongen blinkede (glippede) en del med sine øjnene. Erik Klippings efterkommere Med dronning Agnes havde Erik følgende børn: Richiza, gift med fyrst
devaluerede francen, men lagde kursen fast i forhold til guldet (1928). Han fik støtte af finansverdenen og af de gunstige konjunkturer, der 1926-1932 gav et konstant overskud på statsbudgettet. De borgerlige regeringer 1929-1932 fik råd til store offentlige
devalueredes francen for tredje gang siden 1981, men blev dog fastholdt i det europæiske pengepolitiske samarbejde, EMSen. Efter samråd med Bonn valgte Frankrig derpå en stram og deflationær krisepolitik. Omsvinget var et nederlag for tilhængere af fransk socialistisk enegang og
men omregnes til den nationale valuta ved hjælp af de grønne kurser. Denne sondring mellem markedskursen og de grønne kurser gør det muligt for et land at devaluere sin valuta, uden at det behøver at føre til ændringer i landbrugspriserne.