diafragma – molekyleregulator
Diafragma, inden for kemi et materiale, fx membran, der på grund af lille porestørrelse tillader passage af små, men ikke store molekyler. Diafragmer anvendes fx som skillevægge i visse elektrokemiske celler.
Diafragma, inden for kemi et materiale, fx membran, der på grund af lille porestørrelse tillader passage af små, men ikke store molekyler. Diafragmer anvendes fx som skillevægge i visse elektrokemiske celler.
Diafragma, (af dia- og gr. phragma 'gærde', dvs. 'mellemvæg'), i optiske systemer en eller flere lameller, der regulerer lysgennemstrømningen i et optisk system, se blænde.
Diafragma, (af dia- og gr. phragma 'gærde', dvs. 'mellemvæg'), diaphragma, inden for anatomi mellemgulv; ordet benyttes også om andre anatomiske strukturer som fx øjets iris, der kontrollerer den lysmængde, der rammer nethinden.
diafragma), hvorigennem spiserøret passerer midten af diafragma, samt en foldning af mavesækkens øverste del omkring spiserørets indmunding, så der dannes en ventil. Det kan fra 1990'erne foretages ved et lille indgreb i form af en kikkertoperation. Operationen anbefales, hvis
diafragma (porøs væg) mellem de to elektroderum, og saltopløsningen ledes fra anoden til katoden. Der er således ingen natriumhydroxid, hvor kloren dannes, og diafragmet forhindrer, at væskerne blandes. Der fås imidlertid en forholdsvis tynd natriumhydroxidopløsning, som indeholder meget salt. Dette
Diafragmalgi, (af gr. diafragma mellemgulv + -algi), smerter i mellemgulvet.
fast, porøst materiale, et diafragma, der skiller to væskekar, kan drive en væske gennem skillevæggen, indtil der opstår en trykforskel, der modvirker den drivende kraft fra spændingsforskellen, således at der opnås en ligevægt. Elektro-osmose er nært beslægtet med elektroforese.
diafragma) ledsaget af samtidig lukning af struben, hvorved den karakteristiske lyd fremkommer med 10-20 sekunders interval. Hikke er som regel et uskyldigt fænomen, der udløses ved irritation af slimhinden i spiserøret eller mavesækken. Hikke kan optræde efter forslugenhed under
diafragma), som opdeler den oprindelige kropshule i et forreste afsnit, brysthulen, med hjerte og lunger og et bageste afsnit, bughulen, med de øvrige indvolde. Denne afgrænsning af brystregionen indebærer en mere effektiv og energiøkonomisk ventilation af lungerne. Bl.a. er udåndingen