diakoni
Diakoni, i kristne kirker den organiserede sygepleje, omsorg for nødlidende mv.
Diakoni, i kristne kirker den organiserede sygepleje, omsorg for nødlidende mv.
diakoni-tradition, både på professionshøjskoler og på Aarhus Universitet. Sygeplejeuddannelsen fik statsautorisation i 1933, noget Dansk Sygeplejeråd længe havde kæmpet for, og hermed fik både uddannelsen og professionen en mere tydelig status. I 1950 blev de 7 første mandlige sygeplejestuderende
diakoni og pædagogik. Den radikale pietisme var yderst separatistisk og kirkefjendsk. Den rummede en mystisk spiritualisme, og visse af dens tilhængere forkyndte læren om et kommende tusindårsrige (kiliasme). I den mystisk prægede Gottfried Arnolds kirkehistorie blev kætterne fremhævet som de
Praktisk teologi, læren om kirkens virke, herunder prædiken, gudstjeneste, undervisning, sjælesorg, diakoni, mission og kirkekundskab. Se teologi.
diakoni. Sammenslutningen står for drift og administration af hen ved 40 plejecentre/plejehjem. Desuden tilbyder den service for overenskomstkommunernes hjemmeboende ældre, aktivitetstilbud for senildemente, dag- og natpleje etc. og stiller lokaler til rådighed for en bred række af omsorgs- og aktivitetsklubber
diakonien i moderne form. I Kaiserswerth ved Düsseldorf indrettede Fliedner i 1836, inspireret af hollandske mennonitter, et sygehus, der samtidig var uddannelsessted for diakonisser. Ved hans død var diakonissebevægelsen udbredt over fire kontinenter og omfattede 30 diakonissehuse med 1600 søstre
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
diakoni, der i denne periode under indflydelse af den stærke vækkelse i Tyskland og af Fliedners eksempel førte til oprettelse af adskillige lignende stiftelser, få år senere også i Norge og Sverige. Hun skød imidlertid tankerne om selv at gøre
(Trap Danmark)
diakoni. Indre Mission og KFUM og K er stadig dominerende i Viborg som de fleste andre steder i stiftet. I nyeste tid har Viborgs biskopper blandet sig i den offentlige debat. I 2012 meldte biskop Karsten Nissen ud, at tiden
(Dansk Biografisk Leksikon)
Diakonia 1947-54 og af eksekutivkomiteen for det lutherske verdensforbund 1952-57 fik hun lejlighed til også at gøre sin indflydelse gældende i diakoni- og kirkespørgsmål på internationalt plan. Også på nationalt plan havde hun forskellige tillidsposter. Hun var således
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Diakonia 1947-54, Det Lutherske Verdensforbund 1952-57 og Det Mellemkirkelige Råd 1954-63. Disse engagementer medførte en betydelig rejseaktivitet i ind- og udland. Trods travlhed havde hun megen kontakt til sin familie, og hun blev bl.a. et forbillede for