diakron
Diakron, om en betragtningsmåde, der tager hensyn til det historiske forløb; modsat synkron.
Diakron, om en betragtningsmåde, der tager hensyn til det historiske forløb; modsat synkron.
af tidsskriftet Russian Linguistics. Isačenko, der var uddannet som junggrammatiker i Wien og tilhørte 2. generation af Pragerskolens strukturalister, var optaget af både en diakron og en synkron synsvinkel på sprog og har ydet vægtige bidrag til udforskningen af russisk.
Diakroni, (se diakron), diakronisk sprogforskning; beskrivelse af ændringer i tidsmæssigt forskellige lag af et sprog.
produktion omfatter sprogvidenskabens historie, sprogfilosofi, sprogtypologi, sproggeografi, tekstlingvistik samt diakron og leksikalsk semantik. Ud fra en funktionel opfattelse af strukturalismen gjorde han i hovedværket Sincronía, diacronía e historia (1958) op med F. de Saussures skarpe skelnen mellem diakroni og synkroni.
diakrone, dvs. historiske beskrivelse af sprogets udvikling. Han opstiller vigtige distinktioner mellem langue, 'sprog' som et abstrakt tegnsystem, og parole, 'ord' om de individuelle manifestationer heraf i talen. Denne skelnen blev kritiseret og udbygget i 1950'erne af den rumænske
diakron grammatik, der beskriver sprogets udvikling. Især i 1800-tallet, da sprogvidenskaben hovedsagelig var historisk orienteret, blev der skrevet mange historiske grammatikker, som f.eks. redegjorde for, hvordan den omfattende kasusbøjning i de gamle sprog som latin og oldnordisk gradvis forsvandt
af de vigtigste diakrone processer i sprogs udvikling. Nogle sprogforskere benytter termen i en udvidet betydning, hvor den dækker over alle de måder, hvorpå nye grammatiske mønstre, både morfologiske og syntaktiske, kan opstå. Læs mere i Den Store Danske lingvistik
diakron indoeuropæisk forskning, fordi sproget har bevaret mange træk af fonetisk, morfologisk og ordforrådsmæssig art fra det indoeuropæiske grundsprogs tid, fx ordtoner, pronominer i dualis og substantivernes syv kasus, jf. bøjningen af 'mand': Bøjning singularis pluralis nom. vyras vyrai vok
diakron semantik, dvs. betydningsudviklingen i historisk perspektiv. Han var samtidig den første, der brugte termen semantik i den nuværende betydning. Bréal tog klar afstand fra Junggrammatikernes opfattelse af sprogudvikling som betinget af undtagelsesfrie naturlove. Som sin mere berømte elev Antoine
diakrone studier dog i en vis udstrækning genvundet terræn. I Danmark har den romanske filologi stået stærkt siden slutningen af 1800-tallet, da Thor Sundby i 1887 blev den første professor i romansk filologi ved Københavns Universitet. Især studiet af