diamagnetisk
Et materiale kaldes diamagnetisk, hvis det udviser diamagnetisme. Læs mere i Den Store Danske Diamagnetisme
Et materiale kaldes diamagnetisk, hvis det udviser diamagnetisme. Læs mere i Den Store Danske Diamagnetisme
diamagnetisk stof frastødes svagt i det inhomogene magnetfelt nær enden af en stangmagnet. Alle stoffer er diamagnetiske, men diamagnetisme er en svag effekt, og skjules ofte af de stærkere effekter paramagnetisme og ferromagnetisme. Diamagnetismen kan forklares ved, at et ydre
diamagnetisk, idet det svækker et påtrykt magnetfelt. I almindelige gasser, fx i Jordens atmosfære, støder de enkelte partikler ofte mod hinanden; middelvejlængden mellem sådanne stød er ca. 0,1 μm. I plasmaer er middelvejlængden mellem stød meget større, ca. 100 km
diamagnetisk, trænger den magnetiske flux og dermed den elektriske strøm kun ca. 50 nm (London-indtrængningsdybden) ind under overfladen. I type-II superledere sker der en vis indtrængning i form af magnetiske fluxkvanter. Læs mere i Den Store Danske superledning
diamagnetiske materialer (magnetisk susceptibilitet). Elektrisk susceptibilitet Den elektriske susceptibilitet er forholdet mellem den elektriske polarisation, dvs. det elektriske dipolmoment pr. volumenenhed, og den elektriske feltstyrke ganget med permittiviteten i vakuum. Magnetisk susceptibilitet Den magnetiske susceptibilitet er tilsvarende forholdet mellem magnetiseringen