dignitet
Dignitet, (af lat. dignitas værdighed, af dignus værd, værdig), værdighed; æresembede; embede i et domkapitel.
Dignitet, (af lat. dignitas værdighed, af dignus værd, værdig), værdighed; æresembede; embede i et domkapitel.
Cæsars dignitas. Man kunne først måle størrelsen af en mands dignitas efter hans død, og derfor spillede også en romerske begravelse en meget stor rolle, fordi hele begravelsesceremonien kunne være med til at styrke den afdødes dignitas og dermed slægtens.
Dignitar, rangsperson, person med et højt embede (især kirkeligt).
dignitas, hvilket var med til at skaffe dem endnu flere klienter. Sådan gik det for bl.a. Tiberius Gracchus og hans lillebroder Gajus Gracchus og Marius, Sulla, Pompejus, Cæsar og Octavian, og det var da også kampen om klienterne, der var
dignitet op mod Kijev, et princip, der også blev anvendt senere. På den måde lykkedes det at holde riget nogenlunde sammen til 1132, selvom der var grene af dynastiet, der knyttede sig så tæt til deres territorier, at de tenderede
dignitas) som Guds skabninger. Siden renæssancen er begrebet blevet brugt om et menneskes personlige værd. En forlængelse af denne tankegang findes i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dignitet og straffes paa hindis liff”. Hun undgik dog bålet; henrettelsen den 26. juni foregik med sværd. Datoen, der har været omtvistet, fremgår af et bilag til Københavns lensregnskab 1621 om betaling for overvågning af hende på Københavns Slot. Kort