diluvial
Diluvial, (af lat. diluvialis), fra syndfloden.
Diluvial, (af lat. diluvialis), fra syndfloden.
Diluvialtid, (se diluvial), første periode i kvartærtiden, da isen smeltede bort efter istiden.
Diluviansk, se diluvial.
Rullestensformationen. Omkring 1840 erkendtes det, at sådanne aflejringer skyldtes isens virke, og navnet kom til at omfatte istidsaflejringer i al almindelighed. I moderne fagsprog er diluviale sedimenter vandaflejrede sedimenter fra istiderne, fx diluvialsand (smeltevandssand) eller diluvialler (smeltevandsler). Se også alluvium.
diluviale sedimenter. Men hans banebrydende palæontologisk-geologiske indsats begyndte med dissektion af et kæmpe hajhoved Canis Carchariae dissectum caput (1667). Dissektionen foregik i oktober 1666 i Firenze. Den videnskabelige grundlæggelse af palæontologien skete i seks formodninger (argumenter) i en digression
(Dansk Biografisk Leksikon)
diluviale Flora, 1909, der ligesom de andre afhandlinger er trykt i Danmarks geologiske undersøgelses skrifter. Ligeledes kastede H. sig med stor iver over eftersøgningen af de ældste primitive stenredskaber – eolitherne – i vore interglaciale moser og i yngre lag, men resultaterne