dimissionsret
Dimissionsret, (se dimission), ret til at afholde eksamen.
Dimissionsret, (se dimission), ret til at afholde eksamen.
dimissionsret til præliminæreksamen, og 1912 dimitteredes det første hold studenter. I 1919 overgik skolen til staten under navnet Nørre Gymnasium med undertitlen Karen Kjærs Skole indtil 1971. Karen Kjær var skolens leder til sin død i 1923. Læs mere i
dimissionsret til studentereksamen. Som overbestyrerinde indtil 1900 var Natalie Zahle både ildsjæl og autoritet. Piger skulle i hendes skole hente viden og indsigt i tidens kultur, så de blev friere mennesker i hjem og samfund. Som organisator ydede hun sin
dimissionsret til studentereksamen. Almenskoleloven af 1903 gav piger samme ret som drenge til optagelse i statens gymnasieskoler. Samtidig indførtes den særlige pigeskoleeksamen. Denne eksamen, som omkring 1950 endnu fandtes ved N. Zahles, Marie Kruses og Ingrid Jespersens skoler, blev afskaffet
dimissionsret. Indtil da gik skolens elever til eksamen som privatister på andre skoler. Fra 1908 fik man eksamensret til både mellemskoleeksamen, realeksamen og studentereksamen. Fra 1903 var skolen pga. dansk lovgivning inddelt i en dansk og en tysk afdeling. I
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
dimissionsret til almindelig forberedelseseksamen. Snart efter fulgte en kostafdeling for udenbys elever, forskolelærerindeseminariet i 1891, i 1896 lærerindeseminariet og i 1907, året, hvor Th. Lang kunne fejre 25-års jubilæum i Silkeborg, dimissionsret til studentereksamen og Fortjenstmedalje i guld. Bag
(Trap Danmark)
dimissionsret til studentereksamen. Sådan bidrog Zahle til demokratiseringen af adgangen til viden og uddannelser for unge kvinder. Elever fra N. Zahles Skole blev pionerer i erhverv, politik og videnskab, og flere oprettede selv skoler som fx Marie Kruse i 1869. En
(Dansk Biografisk Leksikon)
dimissionsret til universitetet tilbage, og han fik tilvejebragt et bedre skolelokale. I sine kundskabskrav til disciplene var han streng, men viste sig i øvrigt som en ven af mildere skoletugt. 1805 udnævntes A. til sognepræst i Vissenbjerg hvorfra han 1820 forflyttedes
(Dansk Biografisk Leksikon)
dimissionsret til studentereksamen. H. trak sig tilbage fra skolen 1931. Han var 1916–21 formand for KFUM-spejdernes hovedbestyrelse og formand for den danske Pathanmission 1916–40. Stærkt nationalt engageret ønskede han 1920 Flensborg hjem eller Flensborg internationaliseret og indtrådte
(Dansk Biografisk Leksikon)
dimissionsret til studentereksamen og dimitterede sit første studenterhold i 1911. -W. var en meget betydelig lærer og skoleleder der forstod at vinde elever, forældre og myndigheder for sine tanker og planer. Hendes undervisningsfag var moderne fremmedsprog, geografi og historie. Ved