distributiv lov
Den distributive lov er en matematisk lov, der for tallene \(a\), \(b\) og \(c\) udsiger, at \(a(b+c) = ab+ac\). Loven gælder for en række vigtige algebraiske strukturer.
Den distributive lov er en matematisk lov, der for tallene \(a\), \(b\) og \(c\) udsiger, at \(a(b+c) = ab+ac\). Loven gælder for en række vigtige algebraiske strukturer.
distributive love: \(a\circ(b+c) = a \circ b + a\circ c\) og \((a+b)\circ c= a\circ c + b\circ c\). Fx gælder de distributive love for \(\cdot\) og \(+\) i den nævnte rækkefølge, og generelt kun denne, grundet
distributive love \(A\cap (B\cup C) = (A\cap B)\cup (A\cap C), A\cup (B\cap C) = (A\cup B)\cap (A\cup C)\). Ofte betragtes kun delmængder af en given fast mængde \(X\), der så kaldes universalmængden
distributive lov a(b+c) = ab+ac og reglen, at a+c ≤ b+c når a ≤ b. Man må dog give afkald på ordning af de komplekse tal. Ved udvidelsen fra naturlige til hele tal opnås, at subtraktion altid er
loven er alle lige. Den specielle retfærdighed vedrører fordeling af ydre goder; her får hver enkelt efter fortjeneste (distributiv retfærdighed). Men Aristoteles opererede også med billighed (aequitas) (jf. equity i engelsk ret), og han sondrer mellem den positive ret og