diula
er et mande-sprog, der tales i Burkina Faso, Elfenbenskysten, og dele af Mali af ca. 1 million som førstesprog og 3-4 millioner som andetsprog. Diula bruges som handelssprog. Læs mere i Den Store Danske niger-kordofanske sprog
er et mande-sprog, der tales i Burkina Faso, Elfenbenskysten, og dele af Mali af ca. 1 million som førstesprog og 3-4 millioner som andetsprog. Diula bruges som handelssprog. Læs mere i Den Store Danske niger-kordofanske sprog
diula og gurmantché, der i rækkefølge udgør 7-4%. Landet er inddelt i 30 provinser, til dels afgrænset efter etniske linjer. Burkinerne bor helt overvejende på landet. Kun 18% bor i byerne, hvoraf de største er hovedstaden Ouagadougou og Bobo
end 2 mio. taler kru-sproget bete, mens knap 2 mio. taler gur-sproget senufo. Kwa-sprogene baule og anyi tales hver af godt 1 mio. Mandé-sproget diula er handelssprog i nord. Se niger-kordofanske sprog. Læs mere om Elfenbenskysten.
diula, som bor i Senegal, Gambia, Guinea-Bissau, Mali, Elfenbenskysten og Burkina Faso. Den sydlige gruppe, mande-fu, omfatter bl.a. soso og yalunka i Guinea, mende i Sierra Leone, kpelle og mano i Liberia og dan og guro i Elfenbenskysten
er en fællesbetegnelse for de nordlige mandesprog: malinke, bambára, soninke og diula.
diula (ca. 2,5 millioner) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali, mende (over 1,3 millioner i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991), soninke (over 1,1 millioner) især i Mali samt malinke , også kaldet mandingo eller
diula-folk. Riget etableredes i det nuværende Guinea i 1860'erne og strakte sig i 1880'erne til det nuværende Burkina Faso. Samory bekæmpede Frankrigs ekspansion, men måtte i 1894 flytte riget til Elfenbenskystens indre. I 1898 tvang franskmændene ham
sprog er også diula, som er første sprog for ca. 1,3 mio. og andet sprog for 3-4 mio., samt fulani, der tales af ca. 750.000; bobo og bisa tales af hver ca. 350.000. Læs mere om Burkina Faso.