dogmatisme
Dogmatisme, (af lat.-gr. dogma, dogmatos + -isme), ukritisk filosofisk fremgangsmåde, som bygger på vilkårligt antagne sætninger; dogmetro.
Dogmatisme, (af lat.-gr. dogma, dogmatos + -isme), ukritisk filosofisk fremgangsmåde, som bygger på vilkårligt antagne sætninger; dogmetro.
Dogmatismens forfængelighed eller tillid til meninger) angreb Glanvill den skolastiske dogmatisme, og i stedet satte han den eksperimentelle metode. Han indrømmede, at universelle love ikke kunne etableres ved denne metode, men han så en videnskabelig tilgang som den bedst tilgængelige
dogmatisme. I romertiden fandt der fra det 1. årh. f.Kr. en tilnærmelse sted mellem platonisme og stoicisme. Filosofien blev i højere grad livsfilosofi, og teoretiske spørgsmål trådte i baggrunden. De tre hellenistiske retninger ebbede efterhånden ud, og mod slutningen af
dogmatisme, idet vi hævder som et dogme, at en bestemt påstand er sand uden yderligere begrundelse. Jacob Friedrich Fries' trilemma kaldes også Münchhausens trilemma efter den fantastiske beretning om baron Münchhausen, som efter at være faldet i en mose trak
skeptiske synspunkter, delte han ikke skepticismens afvisning af muligheden for at opnå erkendelse, men søgte en mellemvej mellem dogmatisme og skepticisme. Denne mellemvej fandt han i probabilismen, dvs. en opfattelse af, at mennesket kun kan opnå sandsynlig og hypotetisk viden.
dogmatisme faktisk ville kunne undgås ved at opstille en alternativ ramme for markedet. Proletariseringen af arbejderne Vestens samfundskrise er ifølge Röpke knyttet til kollapset i samfundenes moralske og religiøse værdier. I den økonomiske sfære er der så oveni sket en
(Dansk Biografisk Leksikon)
dogmatisme og fandt, at han ved sin stærke fremhævelse af "menigheden" konsoliderede en religiøs (ikke at tale om en social) miljødannelse, mens folkekirken i højere grad var udtryk for et folkefællesskab. Modstanderne drog også skarpere konsekvenser end N. af Grundtvigs
(Dansk Biografisk Leksikon)
dogmatisme og "mellemfolkelige nævenyttighed" som han vistnok især mente at finde hos udenlandske liberale og hjemlige radikale. – M. var som sin far en uforfærdet og meget selvstændig mand. I den mundtlige og skriftlige debat virkede han ofte stejl, men hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
dogmatisme at pege på en mere historisk opfattelse af kristendommens udvikling, på forskellen mellem tro og lære, mellem lære og liv, og ved i modsætning til tidens almindelige teologiske stridssyge at kæmpe for større fordragelighed. Familie Forældre: sognepræst i Medelby
(Dansk Biografisk Leksikon)
dogmatisme og grundtvigsk sakramentalisme og ville som de liberale teologer samle alt om "forståelsen af Jesu udvikling og sjæleliv, indtrængen i hvad Jesus tænkte og ville, og hvorledes han arbejdede". Jesus havde ingen dogmer, men et religiøst budskab, og "sandheden