doktorgrad
Doktorgrad, den højeste videnskabelige grad, se doktor.
Doktorgrad, den højeste videnskabelige grad, se doktor.
doktorgraden, ved et universitet. Doktorgraden går tilbage til de tidligste europæiske universiteter, hvor der efterhånden, lidt forskelligt fra sted til sted, opstod et system af akademiske grader, baccalaurius, magister, licentiat, med doktorgraden som den øverste. I forbindelse med erhvervelsen af
doktorgraden, som angav, at indehaveren var kvalificeret til egentlig akademisk lærervirksomhed. Også i Danmark udvikledes sådanne hierarkiske systemer, der tilmed varierede fra fakultet til fakultet, men fra midten af 1800-t. var doktorgraden den eneste akademiske grad. I 1955 blev
doktorgraden. Graden, der går tilbage til universiteterne i Bologna og Paris, synes oprindelig at have været brugt om personer, der var fundet værdige til at disputere for magister- eller doktorgraden. En tilsvarende betydning blev i Danmark nedfældet i universitetsfundatsen 1539. Licentiatgraden
doktorgraden i medicin på en afhandling om malaria. For at få et akademisk embede var det dengang en betingelse, at man havde disputeret i udlandet. Linné knyttede hurtigt kontakter til en række videnskabsmænd og interesserede mæcener, og det var gennem
doktorgrad med en afhandling om Anders Sandøe Ørsted, Fra "lovkyndighed" til "retsvidenskab": Studier over betydningen af fremmed ret for Anders Sandøe Ørsteds privatretlige forfatterskab. I 1984 tog Tamm den filosofiske doktorgrad med afhandlingen Retsopgøret efter Besættelsen; en afhandling, der hurtigt
doktorgrad. Jakobsens baggrund Jakobsen var søn af boghandleren og -binderen H.N. Jacobsen (1832-1919) i Thorshavn. Som 13-årig begyndte han på Herlufsholm skole og blev student i 1883 og derefter cand.mag. i dansk med bifag i fransk og latin
person, der af et universitet har fået tildelt doktorgraden ved æresdiplom og uden forudgående forsvar af en disputats. En æresdoktor har ret til at bruge den pågældende doktorgrad med tilføjelsen h.c. (honoris causa) og til at afholde forelæsninger ved universitetet.
doktorgrad i Norge. I 1885-1893 var han professor i Kristiania (Oslo), derefter kirkeminister til 1895 og biskop i Kristiania fra 1896 til sin død. Han drev omfattende kirkehistoriske studier og skrev bl.a. Hans Nielsen Hauge og hans Samtid (1874, 4.udg
doktorgrad 1996 ved Harvard University, Cambridge, USA. Som medlem af High-z Supernova Search Team har han gennem avancerede målinger på og analyser af fjerne supernovaeksplosioner været med til at fastslå, at Universets udvidelse, som har været kendt siden slutningen