dominus et deus
Dominus et deus var tiltaleform og titel til den romerske kejser. Titlen blev allerede antaget af Domitian, men kom først i egentlig anvendelse under Diokletian. Læs mere i Den Store Danske cæsar
Dominus et deus var tiltaleform og titel til den romerske kejser. Titlen blev allerede antaget af Domitian, men kom først i egentlig anvendelse under Diokletian. Læs mere i Den Store Danske cæsar
Dominus Deus Israel ("Lovet være Herren, Israels Gud" efter Lukasevangeliet, kapitel 1, 68) er en af de tre store nytestamentlige hymner. I klostrenes tidebønner udgør Benedictus, der har sin egen antifon, højdepunktet i morgenbønnen laudes. Læs mere i Den Store
Dominatet, moderne betegnelse for den periode i Romerrigets historie, der efterfulgte principatet; dominatets begyndelse sættes til kejser Diokletians tiltræden i 284 og har fået navn efter Diokletians antagelse af titlen dominus et deus, se Romerriget (historie).
dominus et deus ('herre og gud') og byggede her på en tradition, som lå betydelig nærmere diktatoren Cæsar end principatets grundlægger, Augustus. Da det er den romerske overklasse, især historikeren Tacitus, som har beskrevet Domitians liv og holdninger, er det
af damnatio memoriae. Fra og med Diokletian (284-305) bruges titlen dominus et deus 'herre og gud', hvilket Konstantin 1. den Store under indflydelse af kristendommen ændrede til en kejserhyldning, den senere kejserkroning. Læs mere i Den Store Danske kejser
dominus imidlertid den almindelige måde at tiltale kejseren på og domina hans hustru. Fra Diokletians tid blev dominus i kombination med deus 'gud' den officielle tiltaleform over for kejseren. Periodebetegnelsen dominatet er dannet ud fra denne titel. I Vulgata, den
dominus 'herre', 'ejer'). Kejseren var nu hævet over loven, hans vilje havde lovkraft, og nogle kejsere opfattede sig selv som deus 'gud'; absolutismen var skabt. I den vestlige del af Romerriget brød denne styreform sammen i 476, da germanerhøvdingen Odoaker
(Trap Danmark)
DOMINUS DEUS SOL ET SCUTUM 1597 – (Herre Gud, Sol og Skjold 1597). Det stejle heltag er hængt med røde vingetegl og er helvalmet mod Sønderportsgade. Der er enkelte tagvinduer i tagfladerne og mod gården er en hejsekvist med fransk altan