domsforhandling
Domsforhandling er en afsluttende del af en retssags behandling, fra 1.1.2007 hovedforhandling.
Domsforhandling er en afsluttende del af en retssags behandling, fra 1.1.2007 hovedforhandling.
domsforhandling. Hovedforhandlingens forløb er i store træk det samme i såvel en civil sag som en straffesag. En hovedforhandling indledes som regel med, at parterne nedlægger deres påstande, dvs. redegør for deres krav mht. sagens resultat. I straffesager forelægger anklageren
Han agtede derfor ikke at være til stede ved domsforhandlingen i Østre Landsret. Denne ret besluttede i december 1987, at det ikke var muligt at gennemføre sagen uden den tiltaltes tilstedeværelse, og udsatte den. 3. juli 1995 opgav anklagemyndigheden ankesagen.
Militær strafferet og retspleje, reglerne om de militære straffebestemmelser samt efterforskning, tiltalerejsning og domsforhandling af militære straffesager mv.
Domsforhandling af militære straffesager blev nu med visse modifikationer overført til de almindelige domstole efter Retsplejelovens regler. Påtalemyndigheden lå hos militære rettergangschefer under tilsyn af Forsvarsministeren. Myndighed som rettergangschef blev som regel tillagt regimentschefer, garnisonskommandanter eller skibschefer. Rettergangschefen blev bistået
Retsmøde er ethvert møde for en dommer i forbindelse med sagers efterforskning, forberedelse, domsforhandling, domsafsigelse mv.
(Danmarkshistorien)
domsforhandlinger og til stillingtagen til forfatningsretlige spørgsmål. Hoffet blev den forsamling hvor vigtige domsforhandlinger førtes, særlig sådanne hvor rigets stormænd stod i rette for kongen, eller hvor kongen selv stod til rette for riget. Det var også stedet hvor vigtige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Domsforhandlingen varede i fire måneder og sluttede med en frifindelsesdom (Juristens Domssamling, 1953 225–88) der ikke blev anket. 1954 udnævntes Mogens Hvidt til dommer i østre landsret og deltog her bl.a. i behandlingen af den omfangsrige og komplicerede "Danish
(Dansk Biografisk Leksikon)
domsforhandlinger sted mellem dommerne (rigsråder og landets bisper). Resultatet blev, at K. som "Løgner og Calumniator" dømtes til landsforvisning som formildelse af den dødsstraf, han egentlig skulle være ifaldet, og hans forsøg på at blive benådet afvistes pure. Efter domfældelsen
(Dansk litteraturs historie)
domsforhandlingen i byretten, hvor kammeraterne fra Det ny Studentersamfund var mødt talstærkt op. Centralt i forhandlingen stod spørgsmålet om samlingens kunstneriske værdi og om de eventuelle økonomiske motiver bag udgivelsen. Broby-Johansen holdt her en berømt forsvarstale, hvori han redegjorde