dorider
er flade, runde, skalløse baggællesnegle med gællekrans på rygsiden.
er flade, runde, skalløse baggællesnegle med gællekrans på rygsiden.
dorider spiser svampe eller mosdyr. De har en krans af gæller omkring tarmåbningen på rygsiden samt et par fjerformede følehorn i forenden. Mange dorider ophober giftige stoffer fra deres føde, og deres iøjnefaldende farver må ses som en advarsel til
Knapsnegle, se dorider.
(Naturen i Danmark)
doride (Onchidoris muricata) og den smukke et par cm lange og slanke stribet nøgensnegl (Polycera quadrilineata) og den mindre gul nøgensnegl (Limacia clavigera) (figur 8-45 og 8-46), mens dunet doride (Acanthodoris pilosa) bl.a. æder lædermosdyr. Boks 8-5. Giftige
(Naturen i Danmark)
doride (Onchidoris bilamellata). Den op til tre cm lange, ovale snegl gnaver hul i ruren med raspetungen (figur 8-55). Rurerne ædes desuden af almindelig søstjerne og af grønt og stort søpindsvin, der afgnaver dem med deres kraftige tænder. Også
(Naturen i Danmark)
doride (Onchidoris bilamellata), der lever af rurer (figur 8-55). Mudderbundens stor flæsketerning (Philine aperta) udskiller svovlsyre fra kirtler under huden. Får en fisk en sådan snegl i munden, vil den uvægerlig spytte byttet ud igen. Man har iagttaget, at