dorsal
Dorsal betegner noget beliggende i et dyrs rygside, eller om oversiden af fx vinger og blade (modsat ventral). Se symmetri (dyr).
Dorsal betegner noget beliggende i et dyrs rygside, eller om oversiden af fx vinger og blade (modsat ventral). Se symmetri (dyr).
Dorsaler er en fællesbetegnelse for sproglyde, der dannes med fortungen, mellemtungen eller bagtungen. Dorsaler er fx i dansk i, u, k, g.
Dorsale, se doxale.
dorsal) aorta, hvis grene fordeler blodet til hele organismen. Fiskenes gællekapillærer er således indskudt i serie med de øvrige vævs kapillærnet, og trykket i den dorsale aorta er derfor forholdsvis lavt. De øvrige vævs og organers kapillærnet er derimod indbyrdes
dorsal (rygliggende) hjerne, dannet i tilknytning til larvens hjerne, hvor en sådan findes, forbundet via et nervepar rundt om svælget til en ventral længdegående nervestamme. Den karakteristiske larvetype er trochophora-larven. Under fosterudviklingen deles urmunden principielt ved sammenvoksning af urmundens
karakteriseret ved tilstedeværelsen af dorsal hjerne og ventral hovednervestamme samt fravær af spiralkløvning og egentlige larver. Aschelminthes omfatter hjuldyr (Rotifera), kradsere (Acanthocephala), pilorme (Chaetognatha), gastrotricher (Gastrotricha), rundorme (Nematoda), hårorme (Nematomorpha), priapulider (Priapula), kinorhyncher (Kinorhyncha) og korsetdyr (Loricifera). Se også dyr.
dorsale epithel til at danne en længdefure, som bliver til nerverøret. Hos sækdyrenes larver består nerverøret i halen af epithelceller fulgt af nerveudløbere fra et ganglion i kroppen. Hos lancetfisk og hvirveldyr er nerverøret udviklet som rygmarven, hvorfra det meste
dorsal g gas uaspireret b bas aspireret p pas med lukke b bad med hæmme f, v fad, vad oral b bad nasal m mad Nogle forskere, fx Roman Jakobson, ser de distinktive træk som selve den minimale lydlige enhed
dorsales og musculi lumbricales) overfører deres træk til 2.-5. finger gennem specielle senekonstruktioner, ekstensor-aponeuroserne, der er beliggende i forhold til ledakserne på en måde, så musklerne fremkalder bøjning i knoleddet under samtidig strækning af mellem- og yderled, fx
Ventral betegner noget beliggende i et dyrs bugside eller om undersiden af fx vinger og blade (modsat dorsal). Se symmetri (biologi).