dorsum
Dorsum, (lat.), ryg; bagflade el. øvre flade af et organ; et blads underside.
Dorsum, (lat.), ryg; bagflade el. øvre flade af et organ; et blads underside.
dorsum, fx [k], eller tungeroden, radix, fx dansk [ʁ]. Dernæst kan man benævne artikulationsstedet ud fra den zone, som underlæben eller tungen nærmes til eller rører ved: overlæben, overtænderne, tandkødet og tandkødsranden, den hårde gane, den bløde gane (ganesejlet, velum
Dorsodyni, (af lat. dorsum + gr. -odyni), smerter i ryggen.
Dossere, (af fr. dos ryg, af lat. dorsum), give en skrå stilling.
Endorso, (it., af lat. in- + dorsum ryg), d.s.s. endossement.
dorsum, hvis nederste del er lænden, der gennem flanken er forbundet med bugvæggens forside. Brystkassens forside kaldes undertiden bringen. Bugvæggens forside inddeles i flere regioner: Området i vinklen mellem ribbenskurvaturerne kaldes epigastriet; til siderne herfor ligger hypochondriet. Området omkring navlen
dorsum, kroppens bagside; nedadtil afgrænset mod sædet af hoftebenskammen. Nakken og korsbenets bagside regnes ofte med til ryggen. Ryggens relief formes af de underliggende skeletdele og muskler (se skelet og skeletmuskulatur). Ryggens hud er blandt legemets tykkeste, ca. 3 mm