dræberceller
Dræberceller, betegnelse for to typer lymfocytter, T-lymfocytterne og de naturlige lymfocytter, se immunologi.
Dræberceller, betegnelse for to typer lymfocytter, T-lymfocytterne og de naturlige lymfocytter, se immunologi.
dræberceller Naturlige dræberceller ligner makrofager eller store lymfocytter. De dannes også i knoglemarven og udgør normalt under 5% af blodets leukocytter. De har kun ringe evne til fagocytose, og de har ikke de specialiserede lymfocytfunktioner (se nedenfor). De naturlige dræberceller
Cytotoksicitet, (lat., af gr. kytos 'hulrum, celle' og toxikon 'pilegift', afledn. af toxon 'bue'), celledræbende egenskaber, fx ved antistoffer eller dræberceller, se immunologi (teknikker).
dræberceller) som en konsekvens af immunsystemets reaktion på infektion med både virus og bakterier. Type 2-interferon har derved en bredere virkning ved at kunne stimulere dele af immunforsvaret, se immunologi (immunsystemet). Interferon-alpha har fundet anvendelse ved behandling af
dræberceller, der i reagensglasforsøg kan dræbe nogle, men langtfra alle former for kræftsvulster. Teorien om en immunologisk overvågning fik også støtte fra iagttagelser på patienter, der i forbindelse med transplantation af et organ, fx en nyre, var i behandling med
Tc-celler, cytotoksiske T-celler, cytotoksiske T-lymfocytter, CTL, T-dræberceller, undergruppe af T-lymfocytter, som kan dræbe andre celler, hvis disse fx er inficeret med virus. Læs mere i immunologi (Immunsystemet).