dromo-
Dromo-, (af gr. dromos løb), løbe-; løbs-; trave-.
Dromo-, (af gr. dromos løb), løbe-; løbs-; trave-.
Dromos, (gr. 'løb, løbebane'), arkæologisk betegnelse for en lang, smal korridor, som fører ned til et gravkammer.
-Drom, (af gr. dromos løb), bane; væddeløbsbane (fx hippodrom); løber (fx palindrom).
Dromomani, (gr. dromo- + -mani), sygelig, impulsiv vandredrift.
Hoplitodromi, (af gr. hoplites hoplit + dromos løb), væddeløb i fuld rustning.
dromos 'som løber'; kataforiske egentlig 'henførende' pronominer, af græsk -phoros 'som fører', viser frem i teksten modsat anaforiske 'tilbagevisende'; katastrofe egentlig 'ulykkelig vending', af græsk strophe 'drejning, vending' om en fuldstændig drejning i et begivenhedsforløb; katatoni egl. 'forkert spænding', af
dromos, der fører til et kuppelrum med falsk hvælv. Her skete gravlæggelsen, og oven over blev lagt en jordhøj, tumulus. Gravformen har forløbere i rundgrave på Kreta fra tidlig minoisk tid, ca. 3600-2000 f.v.t., men blev udviklet til teknisk
gr. loxos 'skæv, bøjet' og dromos 'løb, løbebane'), linje på en kugleflade, der skærer storcirkler med fælles skæringspunkter under samme vinkel; loxodromen nærmer sig asymptotisk skæringspunkterne, hvis vinklen er forskellig fra 0° og 90°. En kompaslinje er således en loxodrom.
Peridrom, (af peri- og gr. dromos 'løb, løbebane'), overdækket gang omkring en bygning, specielt rummet mellem cellaens mur og søjlerne i et antikt græsk tempel.