druesukker
Druesukker, se glukose.
Druesukker, se glukose.
Glukose er kulhydrat (monosaccharid) med grundformlen C6H12O6. Glukose er vandopløseligt og er det monosaccharid, der findes i blodet (blodsukker) og optages i cellerne med henblik på: 1) Nedbrydning til kuldioxid og vand eller via glykolysen til laktat (mælkesyre), hvorved der
druesukker (glukose), frugtsukker (fruktose) og rørsukker (sucrose) samt mindre mængder af maltsukker (maltose) og andre sukkerarter. Mængdeforhold og sammensætning af sukkerarterne kan variere meget hos forskellige plantearter. Når bierne vender hjem med den indsamlede nektar i deres honningmave, gennemløber nektaren
druesukker (blodsukker, blodglukose) i blodet (hyperglykæmi) ledsaget af forstyrrelser i kulhydrat-, fedt- og proteinomsætningen. Diabetes mellitus disponerer til diabetisk sygdom i øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar. Historie De ældste beskrivelser I Papyrus Ebers fra ca. 1500 f.v.t. findes den
druesukker), blodsukkeret. Det er hos mennesker meget præcist reguleret omkring 5 mmol pr. liter blod (normalt ikke over 7 og ikke under 3 mmol/l) på trods af, at vævene fx under muskelarbejde kan forbruge op til 250 mmol/time (mod normalt
druesukker-syntesen i lever- og muskelceller. Sutherland kunne vise, at cyklisk AMP dannes i cellemembranen, hvor det bidrager til at overføre adrenalin-receptorens aktiveringssignal til cellens indre. Cyklisk AMP er således et tidligt led i hormonets signaltransduktions vej. Det viste
druesukker). Glukose omdannes siden til andre næringsstoffer, der bruges af planterne selv og af dyr. Formlen for fotosyntesen skrives ofte sådan: kuldioxid + vand + sollys → glukose + oxygen eller mere præcist: 6 CO2 + 6 H2O + sollys → C6H12O6 + 6 O2 Stofkredsløb og energi
Glykose, ældre betegnelse for druesukker; glukose.
Glykosuri, (af gr. glyko- + -uri), udskillelse af druesukker i urinen.
Glykæmi, (af gr. glyko- + -æmi), forøget indhold af druesukker i blodet.