druzjina
Druzjina, (russ., af drug 'ven'), hird; ordet blev brugt frem til 1200-t. i flere slaviske lande, fx Bøhmen, Polen og Rusland, især om de mænd, som en fyrste omgav sig med. I Rusland skelnes der mellem en ældre og
Druzjina, (russ., af drug 'ven'), hird; ordet blev brugt frem til 1200-t. i flere slaviske lande, fx Bøhmen, Polen og Rusland, især om de mænd, som en fyrste omgav sig med. I Rusland skelnes der mellem en ældre og
druzjina. Bojarerne udviklede sig siden til et jordbesiddende aristokrati, der frit kunne vælge, hvilken fyrste det ville tjene. I 1300-1400-t. differentieredes denne stormandsklasse socialt, og betegnelsen bojarer blev særlig knyttet til klassens øverste lag, hvorfra Bojardumaen rekrutteredes. I
efterhånden til kongen, hertugerne og bisperne, men andre stormænd holdt fortsat huskarle, fx til bemanding af deres borge. Et sidestykke til hird er den russiske druzjina. Læs mere i Den Store Danske Danmarks historie i vikingetiden Danmarks historie i middelalderen