duftkirtler
Duftkirtler, se færtorganer.
Duftkirtler, se færtorganer.
oversiden af haleroden, violkirtlen. Visse dyr, fx spidsmus, udnytter, at særlige duftkirtler, flankekirtler, gør dem mindre attraktive for rovdyr. Mennesket har duftkirtler i armhulerne (axillarkirtler) og omkring kønsorganerne. Hos det moderne menneske søges lugten dæmpet med deodorant og hyppig vask.
Duftkirtler og høreorganer To organtyper er udviklet i en bemærkelsesværdig formrigdom hos voksne sommerfugle: duftkirtler og høreorganer. Duftkirtler tjener normalt kønnenes kommunikation og kan være lokaliseret i kroppen, i benene og på vingerne. Høreorganerne tjener gerne til registrering af orienteringslydene
duftkirtler, bevægelser og positurer. Sideløbende er modtagerens sanseapparat og mulighed for signaltolkning undergået en udvikling, der matcher senderens kapacitet. Eller senderen udvikles i retning af den bedst mulige udnyttelse af en modtagerkapacitet, der allerede eksisterer hos arten. Signalernes grundelementer er
ildelugtende; apokrint sekret indeholder bl.a. umættede fedtsyrer og hormonderivater. Brystkirtler (se bryst) og duftkirtler (se færtorganer) er modificerede apokrine svedkirtler. Duftkirtler har stor betydning for pattedyrs sociale liv, herunder kønslivet; at dette også gælder mennesket, tyder en række undersøgelser på.
duftkirtler i brystregion og omkring kønsdele mod grene og træstammer og adviserer hermed deres tilstedeværelse over for andre grupper i området. Trusler mod egernaberne Alle arter af egernaber har kun en lille udbredelse, dels pga. konkurrencen fra de øvrige arter
duftkirtler mellem klovene på både for- og bagben, en duftkirtel foran øjnene, en fuldt behåret hale i modsætning til gedernes, der er nøgen på indersiden, samt ved de kraftigere horn, der har et trekantet tværsnit i modsætning til gedernes sammentrykte
duftkirtler mellem bagklovene og foran øjnene, ved kun at have en delvist behåret hale samt ved tilstedeværelsen af skæg og stærkt lugtende analkirtler hos hannerne. Hannerne er større og udstyret med kraftigere horn end hunnerne. Geder varierer i størrelse fra
duftkirtler, analkirtler, ved endetarmsåbningen. Grævlinger er sociale dyr, der lever i familiegrupper, som har hver sit territorium. Det meste af tiden tilbringes i graven, som efter stadig udbygning gennem mange generationer kan være store komplekser med mange indgange og et
duftkirtler, findes i armhulerne, omkring endetarmsåbningen, i lysken og på fodsålerne. De indeholder ud over vand og salte, som andre svedkirtler, også organiske stoffer, der ved nedbrydning afgiver karakteristiske lugte. Talgkirtler (fedtkirtler) findes over det meste af legemet, men mangler