duktil
Duktil, som kan strækkes eller udvides; se duktilitet.
Duktil, som kan strækkes eller udvides; se duktilitet.
Duktile brud karakteriseres ved stor plastisk deformation under bruddet, således at brudstykkerne ikke passer sammen. I modsætning hertil tales om skøre brud, når den plastiske deformation under bruddet er forsvindende lille. Efter et skørt brud passer brudstykkerne sammen hen over
bægre og smykker. Som materiale anvendes de særlig duktile metaller guld, sølv, elektrum, kobber, messing og bronze, men også jern er i et vist omfang blevet drevet, fx til hjelme. Færdiggørelsen af det drevne arbejde sker fra forsiden ved ciselering.
særlig grad duktile. Høj duktilitet er en forudsætning for mange formgivningsoperationer, fx pladepresning (bilkarosserier, radiatorer, rustfri køkkenvaske) og trådtrækning. Ædelmetallerne kan trækkes til meget tynde tråde, og guld kan hamres til bladguld. Læs mere i Den Store Danske brud (materialebrud)
duktile (udvidelige) af alle metaller og lader sig trække til fin tråd og banke til tynde folier (se bladguld). Guld er et ædelmetal, det vil sige, at det nedbrydes vanskeligt under påvirkning af ilt, vand og almindelige kemikalier. Guld kan
duktil (bøjelig og strækbar) end ferrit. Dette har smedene opdaget allerede i oldtiden, hvorfor alt smedearbejde foregår ved temperaturer over 910 °C. Ferrit kan opløse en del silicium, fosfor og chrom, men kun meget lidt kulstof. Austenit derimod opløser især
duktil. Jern og stål smedes og valses i dette område. I det snævre område GPQ er ferrit, α, stabil; den kan kun opløse indtil 0,02% C og er ferromagnetisk under Curietemperaturen 768 °C. I den meget lille trekant AHN
duktile, dvs. lader sig strække, og de kan poleres til høj brillans. De indgår i forbindelser og udgør ca. 20% af jordskorpen. Ved legering kan man skabe en række andre metaller, men de typiske egenskaber træder da noget tilbage. Fx
duktil, så den tåler kraftig koldvalsning, prægning og trådtrækning. Zink øger nysølvs støbelighed og gør legeringen billig, dog på bekostning af de mekaniske og kemiske egenskaber. Nikkel giver legeringen gode korrosionsegenskaber samt en sølvhvid farve, heraf navnet. Legeringerne indeholder ikke
duktile og lader sig let trække til tråd. Platintråd anvendes i modstandstermometre og som indsmeltede elektroder i glas. Endvidere i termoelementer, eksempelvis platin sammen med en platin-rhodium-legering. Andre platinlegeringer indeholder iridium eller ruthenium, hvilket gør tråden hårdere. Juvelerfirmaet