dynamis
Dynamis, "mulighed" i aristotelisk filosofi; se akt og potens.
Dynamis, "mulighed" i aristotelisk filosofi; se akt og potens.
Adynami, (af gr. a- + dynamis kraft), kraftløshed; almindelig svækkelsestilstand.
dynamis, centralt aristotelisk begrebspar, der tjener til at beskrive forandringsprocessen fra mulighed, potens, til virkelighed eller virksomhed, akt — mens begreberne form og materie angiver betingelserne for forandring. En given størrelse har muligheder (potenser) i bestemte positive eller negative retninger: En
dynamis, lat. potentia). Det virkelige er virksomt. Formålstjenlighed, modsat nødvendighed. Overtaget fra Aristoteles' drøftelse i Fysikken af forholdet mellem målrettethed i naturen (græsk telos, teleologi) og tilfældig, materiel bestemmelse som forklaringsprincipper (årsager). Årsager. Aristoteles' opstilling af fire forskellige synsvinkler, hvorunder
Autodynmodtager, (af gr. auto- + dynamis kraft), radiomodtage,r der selv frembringer svingninger, som ved interferens med de indkommende radiobølger forstærker disse.
Azoodynami, (af gr. azoos uden liv + dynamis kraft), formindsket livskraft.
Dynam-, (af gr. dynamis kraft), kraft- (fx dynamik).
kraftig', af dynamis 'kraft, magt'), inden for fysik den gren, som knytter bevægelsen af et mekanisk system til de kræfter og kraftmomenter, som påvirker det. Elektrodynamik, hydrodynamik og termodynamik udvider den dynamiske betragtningsmåde til andre typer af systemer. Se mekanik.
Dynatron, (af gr. dynamis kraft + elektron), radiorør med en positiv gitterspænding, der er væsentlig større end anodespændingen.
dynamis 'kraft, magt' og sidste del af elektrode), elektrode i et fotomultiplikatorrør med den egenskab, at når den rammes af elektroner, frigøres løse elektroner fra overfladen (sekundære elektroner). Herved opnås en forstærkning af elektronstrømmen i fotomultiplikatorrøret, der anvendes til detektering