dyndsnegle
Dyndsnegle, Potamopyrgus, Hydrobia, små forgællesnegle med glat skal; de lever marint eller i ferskvand.
Dyndsnegle, Potamopyrgus, Hydrobia, små forgællesnegle med glat skal; de lever marint eller i ferskvand.
dyndsnegle af slægten Hydrobia. Dette hænger sammen med, at brakvandsområder ofte er geologisk unge, og at miljøforholdene, specielt saltindholdet, varierer meget. Organismers væskebalance og udvekslingen af ioner mellem deres kropsvæsker og det omgivende vand er meget afhængig af ionkoncentrationen (saltholdigheden
dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vokser videre i løs tilstand og kan blive meget store. Væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtemøg volder problemer ved at skygge for væksten af andre
den store sumpsnegl flodneritten og den få mm store dyndsnegl, der kan findes i uhyre store mængder både i ferskvand og i brakvand. Lungesneglene, hvortil hører bl.a. huesnegl, skivesnegl og mosesnegl, har ikke låg. Der er 26 arter i Danmark.
dyndsnegle (Hydrobia). De findes også i Østersøens brakvand, mens nogle arter af Hydrobia kun findes i saltvand. Forplantning De fleste forgællesnegle er særkønnede. Hos de mest primitive, fx albueskæl, gydes æg og sæd frit i vandet. Hos de fleste foregår
(Naturen i Danmark)
dyndsneglen, der lever af at „æde“ små sedimentkorn og alger, som sidder fast på deres overflade (figur 18-5). Når dyrene igen skal af med sedimentkornene, udskiller de dem i deres ekskrementer (fækalier), der kan være ganske store og sammenhængende
(Naturen i Danmark)
dyndsnegle, krebsdyr, orme og den mikroskopiske meiofauna (f.eks. muslingekrebs og nyligt bundfældede larver). Som eksempler på bestandsstørrelser, eller rettere bestandstætheder, dvs. antal per arealenhed, fra beskyttede sandbunde kan nævnes sandmuslingen og hjertemuslingen. Efter at sandmuslingens larver i juni-august har
(Naturen i Danmark)
dyndsnegl Ungefødende dyndsnegl er få millimeter lang og ligner de øvrige dyndsneglearter – dog har den en mere skinnende overflade. Den findes oftest over vandlinjen og kan tåle ferskvand. På sten og klipper kan sneglene sidde tæt ved siden af hinanden
(Trap Danmark)
dyndsnegl. Desuden tjener det som føde for mange af de vandfugle, der benytter Lovns Bredning som raste- og fourageringsplads om efteråret og vinteren. Kystlinjen er hovedsagelig privat, men omfatter også statsejede og kommunale arealer som syd for Sundstrup og ved
(Trap Danmark)
dyndsnegle og den lille slikkrebs, som trods sit navn oftest anlægger sit U-formede rør i sandbund. Ikke alle Vadehavets dyr lever dog nedgravet i bunden. Strandsnegle optræder talrigt oppe på vaderne, mens fastsiddende muslinger som blåmusling og den invasive