dyrkningsforsøg
Dyrkningsforsøg, se markforsøg.
Dyrkningsforsøg, se markforsøg.
dyrkningsforsøg. Man undersøger, hvordan responset afhænger af en eller flere faktorer, som fx kan være den temperatur, hvorved den kemiske reaktion forløber, eller en bestemt mængde gødning, der tilføres i dyrkningsforsøget. Forsøg, hvor flere faktorers betydning for samme respons undersøges
dyrkningsforsøg, hvori der anvendes to forskellige gødningstyper A og B. Det antages yderligere, at gødningstyperne kan anvendes med en lav og med en høj dosering, Alav og Ahøj hhv. Blav og Bhøj. Gødningstyperne kaldes da faktorer, og de siges i
dyrkningsforsøg med frugttræer og -buske med henblik på sortsvalg, beskæring, sygdomsbekæmpelse og gødning. Grøntsagsforsøg omfatter sorts- og stammeafprøvning samt dyrkningsmetoder på friland og i væksthus, mens prydplanteforsøg bl.a. sker med haveplanter (planteskolekulturer) og væksthuskulturer af afskæringsblomster og potteplanter. Resultater af
dyrkningsforsøg med især afgrøder i kar af varierende størrelse og form lavet af materialer, der ikke afgiver næringsstoffer eller gifte til jorden. Ved karforsøg kan man kontrollere voksemediet og vækstfaktorer som vand, lys og temperatur med stor præcision, men samtidig
dyrkningsforsøg på Landbohøjskolen. 1885-86 oprettedes de første statslige forsøgsstationer i Tystofte og Askov. Efter 1900 blev der igangsat lokale markforsøg, der stadig anlægges under de varierende praktiske forhold, som findes på danske landmænds marker; de er siden vokset stærkt
dyrkningsforsøg, der planlægges med henblik på en efterfølgende statistisk analyse, se forsøgsplanlægning, og de relevante statistiske modeller for data er variansanalyse og fx regressionsmodeller for vækst. I tekniske discipliner studeres bl.a. digital signalbehandling, billedbehandling og kvalitetsstyring. Inden for økonomi har
hvorfor det især blev brugt til græsning; enkelte ødegårde vidner dog om dyrkningsforsøg. Landskabstypen alvar findes også på Gotland, og den har en særpræget vegetation med bl.a. orkidéer og Ölandspotentil. Det flade landskab rummer også vådområder med et rigt fugleliv.
(Dansk Biografisk Leksikon)
dyrkningsforsøgenes metodik og teori, herunder specielt forsøgsresultaternes bearbejdelse og vurdering. Dette emne blev uddybet i hans to lærebøger Forelæsninger over Landbrugets Jorddyrkning: I, Dyrkningsforsøget, 1938 og II, Gødningslæren, 1939, og han bidrog herigennem til at mere rationelle og ensartede forsøgsmetoder
(Trap Færøerne)
dyrkningsforsøg med både palmetang (Laminaria hyperborea), fingertang (Laminaria digitata) og søl (Palmaria palmata), men ingen af de tre dyrkes endnu i kommerciel skala. Det nordiske initiativ Nordic Seaweed Project stod i 2005 for de første dyrkningsforsøg på Færøerne. Vingetang var