eksegese
Eksegese er tekstfortolkning, især af Bibelen. Læs mere i Den Store Danske Bibelen (Bibelfortolkningens historie) hermeneutik
Eksegese er tekstfortolkning, især af Bibelen. Læs mere i Den Store Danske Bibelen (Bibelfortolkningens historie) hermeneutik
eksegese bruges om fortolkning og udlægning af Bibelens indhold. Forudsætningen for hovedparten af tidligere tiders bibeltolkning er, at den hellige skrift ikke blot bevidner, men er guddommelig åbenbaring. Fortolkningsbehovet opstod historisk i takt med, at de bibelske skrifters tale ikke
Eksegesere, (se eksegese), udlægge; tolke.
rumænskfødt tysk-amerikansk bibelforsker, professor ved Harvard. Hun står for en politisk bevidst eksegese, der vil være solidarisk med de undertrykte. Hun er især kendt som fortaler for en markant feministisk bibelkritik, således i hovedværket In Memory of Her (1983).
eksegese i Lund fra 1928-til 1931 og ærkebiskop i Uppsala fra 1931 til 1950. Foruden sit virke i den svenske kirke var han praktisk engageret i økumenisk, dvs. fælleskirkeligt arbejde i Kirkernes Verdensråd. Blandt hans bøger kan nævnes Den
eksegese ved Aarhus Universitet 1942-1963, derefter professor i semitisk filologi til 1974. Som elev af Johannes Pedersen skrev Hammershaimb i 1941 disputats om sproget i teksterne fra Ugarit. Han var rektor for Aarhus Universitet 1963-1967 og fik i
er et jødisk regelsæt for fortolkning af Torah, baseret på de hebraiske bogstavers talværdi. De gematriske regler fungerer ved siden af en række andre hermeneutiske regler i jødisk eksegese. Læs mere i Den Store Danske talmystik
er en sprogvidenskabelig betegnelse for en glose, der på et givent sprog kun er belagt en enkelt gang i det overleverede tekstkorpus. Betegnelsen opstod i renæssancen og benyttes særligt inden for den klassiske filologis tekstkritik og i bibelsk eksegese.
eksegese, der som teologisk disciplin fortolker Bibelens tekster, har hermeneutik i anden halvdel af 1900-tallet skiftet fokus fra begivenhedshistorien til bevidsthedshistorien, fra den bibelske baggrund (teksten som vindue) til teksten selv som litterær konstruktion (teksten som spejl) samt fra
eksegese og patristik som fag. Mest kendt er han for sine tolkninger af flere af Paulus' breve og for sit banebrydende arbejde med de apostolske fædre, herunder især Ignatius' breve. I Cambridge udgjorde han sammen med teologerne Fenton John Anthony