eksilering
Eksilering, (se eksilere), det at eksilere.
Eksilering, (se eksilere), det at eksilere.
eksileringen, og han flyttede tilbage til hovedstaden, genoptog det skibstekniske arbejde og fortsatte med at skrive. Han havde nu opnået bred anerkendelse som forfatter. I 1916 rejste Zamjatin til Newcastle-upon-Tyne i England for at føre tilsyn med konstruktionen
Eksileringen kan tage form af forvisning eller selvvalgt landflygtighed. Årsagerne er oftest den eksileredes ideologiske, politiske eller religiøse opposition til styret i hjemlandet. Eksilet har derfor karakter af midlertidighed og af en forventning eller et håb om at kunne vende
eksileringer, som det fx skete, da systemkritikeren Andrej Amalrik udsendte sin bog med det profetiske spørgsmål Vil Sovjetunionen overleve indtil 1984? (1969). Og derfor afskar den politiske klasse i Sovjetunionen sig også fra at forstå, hvad der førte til Murens
af Det Deliske Søforbund og senere underlagt makedonerne og romerne. Romerske kejsere brugte øen til eksilering af politiske fanger. Øen blev besat af venetianerne fra 1207 frem til osmannisk besættelse 1617. Indlemmet i Grækenland efter Den Græske Frihedskrig 1821-29.
nationale synspunkter, fx da Aleksandr Solzjenitsyn kritiserede Sovjetstyret for at ødelægge den russiske kultur, eller den har været marxistisk begrundet, fx Milovan Đilas i det kommunistiske Jugoslavien. Forfølgelsen af systemkritikere har ofte taget form af fængsling, eksilering eller psykiatrisk pseudobehandling.