ekto-
Ekto-, græsk præfiks med betydningen 'uden for', se ex-.
Ekto-, græsk præfiks med betydningen 'uden for', se ex-.
ekto-, fx eksogam 'som gifter sig uden for (egen gruppe)', og ektoplasma 'en dannelse, der sidder yderst eller uden for noget', om lag i en celle og om tågelignende dannelser, som synliggør ånden ved spiritistiske seancer. Modsætningen til exo-, ekto
Ektoblast, (af gr. ekto- + blastos spire, skud), det modsatte af entoblast.
Ektoenzym, (gr. ekto- + enzym), enzym, der udskilles af en celle som sekret; det modsatte af endoenzym.
Ektokardi, (af gr. ekto- + kardia 'hjerte'), hjerte, der ligger blottet ved en åbning i brysthulen.
Ektomorf, (gr. ekto- + morf), af lang og smal legemsbygning; omtrent lig med astenisk og leptosom.
Ektotrofisk, (gr. ekto- + trofisk), inden for botanik som lever udenpå.
ekto- og endoderm, men epithelet i fx nyrerne stammer fra mesodermen. Selvom der er mange fælles træk ved forskellige epithelvæv, er udformningen dog præget af det enkelte vævs funktion og placering i legemet. Luftvejsepithelets cilier og tarmepithelets mikrovilli er funktionelle
ekto- og endoderm som et mellemste kimblad, mesoderm. Hos krybdyr, pattedyr og fugle sker gastruleringen ved, at celler vandrer ned gennem en kløft i kimskivens yderste cellelag, den såkaldte primitivstribe, og spreder sig på cellelagets underside. De første celler danner
ekto)parasitter med et simpelt livsforløb, mens de digene er indvendige (endo)parasitter med en kompliceret livscyklus involverende flere værter. Nogle anser de to grupper som værende så forskellige, at de bør henføres til selvstændige klasser, hhv. Monogenea og Digenea