ektoderm
er det yderste kimcellelag. Hos hvirveldyr giver det ophav til bl.a. overhud, negle, hår, hudens kirtler, nervesystemet og sanseorganer som øjet og øret. Læs mere i Den Store Danske fosterudvikling
er det yderste kimcellelag. Hos hvirveldyr giver det ophav til bl.a. overhud, negle, hår, hudens kirtler, nervesystemet og sanseorganer som øjet og øret. Læs mere i Den Store Danske fosterudvikling
ektoderm en blæreformet afsnøring, hvorfra øjets linse dannes. På hver side af midtlinjen afsnøres en cellemasse (neurallisten) fra ektodermen; herfra udvikles alle følenerver, autonome nerver og disses nerveskeder (dvs. det perifere nervesystem) samt hudens pigmentceller. Derudover trænger visse af cellerne
Ektodermal, (se ektoderm), som udgår fra ektodermen; vedr. ektodermen.
ektoderm og inderst endoderm, som danner tarmen. I ektodermen findes nældeceller, som bruges til forsvar og byttefangst. Den anden hovedgruppe, Bilateria, er karakteriseret ved, at der mellem de to cellelag, som findes hos polypdyrene, findes et tredje, mesoderm, som danner
ektoderm, endoderm og mesoderm, udvikler sig til bestemte organsystemer. Hud og sanseorganer udvikles fra ektoderm, tarmsystemet fra endoderm, og de øvrige organer såsom muskler og bindevæv af mesoderm. Tarmsystemet består af en mundåbning og en tarmsæk, gat mangler. Fladorme er
Entoderm, (af gr. ento- + derma hud), fosterets indre kimblad; det samme som endoderm; det modsatte af ektoderm.
Kimblad, cellelag (ektoderm, mesoderm og entoderm) i det tidlige dyriske fosteranlæg, kimskiven, der er ophav til alle den færdigudviklede organismes væv, se fosterudvikling.
broderen Oskar Hertwig den såkaldte kimbladsteori, efter hvilken samtlige organer hos de mere kompliceret byggede dyr dannes ud fra kun tre basale kimlag, endoderm, mesoderm og ektoderm, som uddifferentieres tidligt i fosterudviklingen. Læs mere i Den Store Danske embryologi fosterudvikling