elefantiasis
Elefantiasis, elefantben, kronisk tropesygdom, der skyldes infektion med små myggebårne trådorme (filarier), se filariasis.
Elefantiasis, elefantben, kronisk tropesygdom, der skyldes infektion med små myggebårne trådorme (filarier), se filariasis.
Elefantopus, se elefantiasis.
elefantiasis). Sygdommen overføres med myg og kan bekæmpes med myggekontrol ligesom malaria. Ved filariasis i underhuden (onchocerciasis) skyldes forandringerne overvejende infektion med mikrofilarier, der overføres med en lille stikflue (Simulium), som yngler i hurtigtstrømmende floder i tropisk Afrika samt i
Hypersarkose, (gr. hyper- + sarko- + -ose), d.s.s. elefantiasis.
lymfødem er årsagen en senere afbrydelse af lymfebanerne; det ses fx som en hævelse af armen efter røntgenbestråling i armhulen eller ved elefantiasis i et ben som led i filariasis. Lymfødem behandles med trykbandager, fx kompressionsærmer eller kompressionsstrømper, evt. kirurgisk.
Pachydermi, (af gr. pachy- + derma hud), tykhudethed; elefantiasis.
elefantiasis). Infektionen behandles med penicillin i store doser, evt. rettet mod både strepto- og stafylokokker. Kirurgisk behandling af vævsnekrose kan være nødvendig i sjældne tilfælde. Hyppig tilbagevendende rosen kan forebygges ved langtidsbehandling med penicillin. Knuderosen er en betændelse i underhuden
elefantiasis (Wuchereria bancrofti) samt dracontiasis, der skyldes guineaorm (Dracunculus medinensis). Andre vigtige rundorme hos mennesket er spolorme (Ascaris), børneorm (Enterobius vermicularis) og trikiner (Trichinella). Rundorme findes især hyppigt hos mennesker i ulande, og deres forekomst er forbundet med dårlige sanitets
elefantiasis), og en række virus, der forårsager sygdomme som fx denguefeber, gul feber og adskillige former for encefalitis, fx japansk encefalitis. Nilfeber, en alvorlig virusinfektion, der overføres af stikmyggen Culex modestus, blev 2014 fundet i Danmark. Læs mere i Den
elefantiasis, flodblindhed, sovesyge, denguefeber og zikavirusinfektion. Tovingerne deles traditionelt i myg (nematocerer) og fluer (Brachycera). Myg karakteriseres ved deres slanke krop, lange tynde ben, og lange antenner med ensartede segmenter. Disse karaktertræk går tilbage til tovingernes stamform og er såkaldte